Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

Forfatter: Arthur Feddersen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 394

UDK: 55146

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 436 Forrige Næste
125 Lindesnæs til Kap Stat i Januar—Februar, undertiden lidt tidligere, undertiden noget senere. Det er især til den ydre Skærgaard mellem Stavanger og Haugesund, den kommer, og den avler her for det meste i Februar paa store, med groft Sand dækkede Flader i Havbunden, der ligger fra nogle faa indtil 100 Meter dybt. Storsilden er for det meste noget større end Vaarsilden og som denne luid al Rogn og Mælke. Efter Lokaliteterne optræder den nær Kysten fra midt i September til efter Juletid, nemlig fra Kap Stat nord efter indtil Nordkap og videre endda. Den er og- saa en ved Vintertid og i Vaar avlende Fisk; sandsynligvis falder dens Avletid en til to Maaneder senere end Vaarsildens. Dens Avlepladser kender man endnu ikke, men sandsynligvis ligger de længere til Søs paa Skraaningen af det norske Plateau. Fed s ild en, Sommers i Iden eller Høstsilden er af meget uens Størrelse, for det meste 20—25 cm. lang med uudviklede Kønsredskaber. Derimod har den mere eller mindre, tit særdeles meget Fedt under Huden og imellem Indvoldene (Istersild). Dens Omraade er Havkysten fra Kap Stat nordefter indtil Finmarken; den er sparsommere paa den sydligere Kyst indtil Bergen og end sydligere. I større Stimer gaar den ind i Fjordene fra Juli til November, i største Mængde ved Nordland og i Tromsø-Amt. 0 s 11 a nd s il d en eller Vintersilden viser sig ved den norske Skagerrakskyst. Den er dels tom, dels »fuld« og den fanges fra Oktober indtil December, undertiden ogsaa indtil Februar—Marts langs Norges Sydkyst, mest fra Arendal indtil den svenske Grænse. Den ligner i alt, nemlig i Størrelse, Modenhed og Forekomst Bohus- silden, som ogsaa er en Vintersild og en høstavlende Sild, men livis Avlepladser endnu er ukendte ; i hvert Fald ligger de længere ude i Havet paa Skagerrak Skraaningerne, og i alt Væsentligt er den en i Skagerrak hjemmehørende Høstsild. Den fuldkomne Overensstemmelse imellem Vaarsild, Storsild og Fedsild blev i sin Tid først fremhævet af Dr. G. O. Sars og er senere stadfestet af Dr. Heincke, som har paavist, hvor vidt forskellig den norske Vaarsild er Ira alle andre stedlige Sildeformer i de evro- pæiske Have. Ligeledes har han paavist, at den, foruden ved sin overordentlige Størrelse, er stærkt karakteriseret ved en Række andre Egenskaber, saa at det er aldeles udelukket at sammenstille den med andre af Nordsøens og Skagerraks store Silderacer, f. Eks. med den skotske Sild og med Bohussilden. Denne Kends- gærning er al stor Vigtighed for Vurderingen af de nordiske Haves