Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring
Forfatter: Arthur Feddersen
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 394
UDK: 55146
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Sildefiskerier, og den modsiger den oftere fremsatte og endnu ret
almindeligt fastholdte Synsmaade, at de noreke Sildefiskeriers store
Svingninger skulde staa i umiddelbar Sammenhæng med dem, som
indtræffer i det skotske og bohuslenske Fiskeri paa den Maade, at
Skotlands Kyster skulde hjemsøges af norske Sild og omvendt
Norges Kyster af skotske Sild.
Heincke fremholder den Mulighed, at den avledygtige Vaarsild
fra den norske Sydvestkyst og at den avledygtige Storsild fra den
norske Nordvestkyst har visse underordnede stedlige Raceuligheder,
men at disse dog ingenlunde hindrer, at disse to Sildearter sam-
menfattes i en eneste Gruppe, som skarpt adskiller sig fra alle
andre Sildearter. Ligesom nu disse Sild fra (len norske Vestkyst
for den allerstørste Del udgør en Fællesrace, saa maa ogsaa deres
stærkt skiftende Vandringer tydes ud fra de særlige, stedlige Vilkaar
hos den norske Vestkysts forved liggende Hav. Men disse Vilkaar
er nu i Virkeligheden ikke mindre særegne, end selve den norske
Silds Egenskaber og i hvert Tilfælde tillige overordentlig uens med
den sydligere liggende Nordsøs og Skagerraks. Fremfor all maa
her nævnes Fremtrængningen af det salte og paa Grund af Golf-
strømmen varmere Oceanvand langs Norges Vestkyst, især ved
sammes nordligere liggende Strækninger, og den sydfra omkring
Lindenæs kommende, saltfattigere, oprindelig fra Østersøen hid-
rørende Kystslrøm. Baade Oceanvandet og Kyststrømmen i Fore-
ning med den store Mængde Ferskvand fra de norske Fjælde afgør
Varme-, Salt- og Strømforholdene i det norske Kystvand og dermed
sikkert ogsaa Sildens, ved Trang til Føde og Avl fremkaldte Van-
dringer. En væsentlig Paavirkning skyldes vistnok tillige den
norske Kysts ejendommelige Natur med dens talrige Skær, dens
dybe Fjorde og dens Skiften imellem opgrundet og dybt Vand,
men fremfor alt den Omstændighed, at den egentlige Landgrund
d. v. s. Havstrækningen indtil en Dybde af 200 M. langs den hele
norske Kyst kun udgør et yderst smalt, for det meste kun faa Mil
bredt Bælte forved Landet mod Oceandybet, og dette Bælte brydes
endda og gøres mindre af talrige i det fra Oceandybet indskærende
Render eller Løb. »Tager man desuden under Overvejelse, at Sil-
den ikke er et oceanisk Dyr, men i udpræget Grad er bunden til
opgrundet Vand«, udtaler Dr. Heincke, »saa ser man tydeligt det
norske Sildefiskeris Karakter. Følgen heraf er, at det norske Silde-
fiskeri væsentlig er et Kystfiskeri«, fordi Sildetyngden kommer saa
nær til Land, at man omtrent kan tage Silden umiddelbart under