Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

Forfatter: Arthur Feddersen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 394

UDK: 55146

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 436 Forrige Næste
Sildefiskerier, og den modsiger den oftere fremsatte og endnu ret almindeligt fastholdte Synsmaade, at de noreke Sildefiskeriers store Svingninger skulde staa i umiddelbar Sammenhæng med dem, som indtræffer i det skotske og bohuslenske Fiskeri paa den Maade, at Skotlands Kyster skulde hjemsøges af norske Sild og omvendt Norges Kyster af skotske Sild. Heincke fremholder den Mulighed, at den avledygtige Vaarsild fra den norske Sydvestkyst og at den avledygtige Storsild fra den norske Nordvestkyst har visse underordnede stedlige Raceuligheder, men at disse dog ingenlunde hindrer, at disse to Sildearter sam- menfattes i en eneste Gruppe, som skarpt adskiller sig fra alle andre Sildearter. Ligesom nu disse Sild fra (len norske Vestkyst for den allerstørste Del udgør en Fællesrace, saa maa ogsaa deres stærkt skiftende Vandringer tydes ud fra de særlige, stedlige Vilkaar hos den norske Vestkysts forved liggende Hav. Men disse Vilkaar er nu i Virkeligheden ikke mindre særegne, end selve den norske Silds Egenskaber og i hvert Tilfælde tillige overordentlig uens med den sydligere liggende Nordsøs og Skagerraks. Fremfor all maa her nævnes Fremtrængningen af det salte og paa Grund af Golf- strømmen varmere Oceanvand langs Norges Vestkyst, især ved sammes nordligere liggende Strækninger, og den sydfra omkring Lindenæs kommende, saltfattigere, oprindelig fra Østersøen hid- rørende Kystslrøm. Baade Oceanvandet og Kyststrømmen i Fore- ning med den store Mængde Ferskvand fra de norske Fjælde afgør Varme-, Salt- og Strømforholdene i det norske Kystvand og dermed sikkert ogsaa Sildens, ved Trang til Føde og Avl fremkaldte Van- dringer. En væsentlig Paavirkning skyldes vistnok tillige den norske Kysts ejendommelige Natur med dens talrige Skær, dens dybe Fjorde og dens Skiften imellem opgrundet og dybt Vand, men fremfor alt den Omstændighed, at den egentlige Landgrund d. v. s. Havstrækningen indtil en Dybde af 200 M. langs den hele norske Kyst kun udgør et yderst smalt, for det meste kun faa Mil bredt Bælte forved Landet mod Oceandybet, og dette Bælte brydes endda og gøres mindre af talrige i det fra Oceandybet indskærende Render eller Løb. »Tager man desuden under Overvejelse, at Sil- den ikke er et oceanisk Dyr, men i udpræget Grad er bunden til opgrundet Vand«, udtaler Dr. Heincke, »saa ser man tydeligt det norske Sildefiskeris Karakter. Følgen heraf er, at det norske Silde- fiskeri væsentlig er et Kystfiskeri«, fordi Sildetyngden kommer saa nær til Land, at man omtrent kan tage Silden umiddelbart under