Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

Forfatter: Arthur Feddersen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 394

UDK: 55146

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 436 Forrige Næste
128 Brislingens Levevaner er endnu mere ukendte end Sildens. Den staar Silden nærmere end nogen anden Art af Sildefamilien, men den er dog alligevel i Bygning meget ulig Silden og den maa vel derfor ogsaa skille sig fra denne i andre Henseender. Den største Ulighed imellem Silden og Brislingen ligger i Avlemaaden. Brislin- gen har nemlig i Vandet flydende eller svævende Æg og disse er uden Spor af klæbende Slim. Brislingelarverne tilhører naturligvis ogsaa Svævet. Det er ligefrem, at Ulighederne imellem Silds og Bris- lingers Avlemaade og Larveliv har mange andre Uligheder i Følge; men til noget nærmere herom kan man kun slutte sig, fordi man endnu er ukendt med Foreteelsernes Enkeltheder. I alt Væsentligt er dog Brislingen i langt højere Grad end Silden en pelagisk Fisk, som holder sig i Stimer, men ingen Sinde avler paa Fladvand eller i Brakvand. Derimod lever Brislingen af samme Slags Føde som Silden, altsaa af Copepoder og lignende Dyr i Svævet, om end der maaske nok vil kunne eftervises nogen Ulighed i saa Henseende, hvilket ikke kan undre, siden disse tvende Arters Munddele er ret afvigende. Avletiden falder fra Vaar til henad Sommeren, og Æggene klækkes meget hurtigt. En Brisling har langt færre Æg end en Sild; man har fundet 4000—6000 Æg hos Brislingen. Pilcharden eller Sardinen, under hvilket sidste Navn den er bedst kendt, spiller som Nyttefisk en lignende Rolle langs Eng- lands Sydkyst, den franske Vestkyst og i Middelhævet som Silden i Nord- og Østersø. I det Hele og Store skiller den sig ikke i Levemaade særdeles meget fra Sildefamiliens andre Nyttefiske. Ved Bretagnes Kyst ser man den hele Aaret om, men dens Færd er ikke den samme til enhver Aarstid. I Januar søger Pilcharden nemlig de store Dybder. Allerede i Marts danner den Stimer af og til, og disse tiltager i Udstrækning, indtil de i Juli udgør regelrette og blivende Sværme. For Resten gaar det Pilcharden, som det gaar Silden: til Tider udebliver den fra de bedste Fangepladser, og den uhyre Stime er intet Sted at finde. Medens i rigelige Pilchardtider en eneste Baad kunde hjemføre tolv, femten, endog tyve Tusend Fisk som Dag- fangst, kan der komme andre, hvor et Par Tusend Stykker ud- gør den hele Fangst. Selvfølgelig var man ogsaa i Frankrig tid- ligt ude for at finde Aarsagen til denne Sildefisks Forsvinden, og