Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring
Forfatter: Arthur Feddersen
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 394
UDK: 55146
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
128
Brislingens Levevaner er endnu mere ukendte end Sildens.
Den staar Silden nærmere end nogen anden Art af Sildefamilien,
men den er dog alligevel i Bygning meget ulig Silden og den maa
vel derfor ogsaa skille sig fra denne i andre Henseender. Den største
Ulighed imellem Silden og Brislingen ligger i Avlemaaden. Brislin-
gen har nemlig i Vandet flydende eller svævende Æg og disse er
uden Spor af klæbende Slim. Brislingelarverne tilhører naturligvis
ogsaa Svævet. Det er ligefrem, at Ulighederne imellem Silds og Bris-
lingers Avlemaade og Larveliv har mange andre Uligheder i Følge;
men til noget nærmere herom kan man kun slutte sig, fordi man
endnu er ukendt med Foreteelsernes Enkeltheder. I alt Væsentligt
er dog Brislingen i langt højere Grad end Silden en pelagisk Fisk,
som holder sig i Stimer, men ingen Sinde avler paa Fladvand eller
i Brakvand. Derimod lever Brislingen af samme Slags Føde som
Silden, altsaa af Copepoder og lignende Dyr i Svævet, om end der
maaske nok vil kunne eftervises nogen Ulighed i saa Henseende,
hvilket ikke kan undre, siden disse tvende Arters Munddele er ret
afvigende. Avletiden falder fra Vaar til henad Sommeren, og
Æggene klækkes meget hurtigt. En Brisling har langt færre Æg
end en Sild; man har fundet 4000—6000 Æg hos Brislingen.
Pilcharden eller Sardinen, under hvilket sidste Navn den
er bedst kendt, spiller som Nyttefisk en lignende Rolle langs Eng-
lands Sydkyst, den franske Vestkyst og i Middelhævet som Silden
i Nord- og Østersø. I det Hele og Store skiller den sig ikke i
Levemaade særdeles meget fra Sildefamiliens andre Nyttefiske. Ved
Bretagnes Kyst ser man den hele Aaret om, men dens Færd er
ikke den samme til enhver Aarstid. I Januar søger Pilcharden
nemlig de store Dybder. Allerede i Marts danner den Stimer af og
til, og disse tiltager i Udstrækning, indtil de i Juli udgør regelrette
og blivende Sværme.
For Resten gaar det Pilcharden, som det gaar Silden: til Tider
udebliver den fra de bedste Fangepladser, og den uhyre Stime er
intet Sted at finde. Medens i rigelige Pilchardtider en eneste Baad
kunde hjemføre tolv, femten, endog tyve Tusend Fisk som Dag-
fangst, kan der komme andre, hvor et Par Tusend Stykker ud-
gør den hele Fangst. Selvfølgelig var man ogsaa i Frankrig tid-
ligt ude for at finde Aarsagen til denne Sildefisks Forsvinden, og