Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

134 har Torskene deres Finner ret lunefuldt fordelte. Fælles for dem alle er Bugfinnernes Plads, ti disse, der svarer til andre Hvir- veldyrs Baglemmer, er flyttede helt ud paa Struben og foran Brystfinnerne; altsaa Forlemmerne bag Baglemmerne. Ryg-og Gat- finnerne strækker sig over en større Del af Fiskenes Længde, og de er hos flere Torskearter endda delte. Saaledes har Torsken tre Rygfinner og to Gatfinner; andre har to Rygfinner, andre har een lang, udelt Rygfinne og een, udelt Gatfinne. Øjnene er store; hvem har ikke set »Torskeøjne« hos andre Væsener, end just hos Torsk? Man glemmer heller ikke Navnet »Pomuchel«, som er et stedligt Navn for Torsken i Nordtyskland og som Frits Reuter overførte paa en af sine kostelige, ud af Livet tegnede Personer. Torskenes saa rigeligt med Tænder væbnede Gab røber til- strækkeligt, hvor stærke Grovædere de er. Lige godt jager de nær Kysten, i aaben Sø og i Dybden; adskillige af dem endog tortrinsvis i Dybden, hvilket kendetegnes ved de Føletraade, hvormed flere at dem er udstyrede. Torskefangsten sker derfor paa mange Slags Pladser og paa mange Slags Maader, hvorom der længere irem skal skrives. Men Omraadet for Torskefangst er for saa vidt afgrænset eller indskrænket, som denne Families Arter saa godt som udeluk- kende trives i arktiske eller antarktiske, samt middelvarme Havstrøg. Intet Sled naar Torskene den Udvikling i Arts- og Individtal som i de kolde Have, og det er endda ved Vintertid, at de har den stør- ste økonomiske Værdi for Mennesket. De er da bedst ved Huld, fordi deres Avletid saa er nær. Trods Vinterens Kuld og storm- fulde Vejrlig slimer .Torskene mod Kysten, hvor lusender al Fiskere venter dem og under Afsavn at alle Slags iler til Baad og Redskab. Alle Torskefiske, som lever i Havet, har drivende Æg og disse ligner saa meget Fladfiskenes Æg, at de er vanskelige at skælne indbyrdes, saa længe de endnu ikke er synderligt udviklede. Naar den spæde Yngel er kommen ud over det fuldkomne Larvestand- punkt, bliver dens Levevaner uens hos de enkelte Arter. Yngelen af de saakaldte Havkvabber færdes saaledes i Vandbrynet og er for en Tid sølvglinsende som Sildeyngel. Derimod er andre Torske- arters Yngel Bunddyr, som holder sig til Bundens Tangskove. Meget unge Torsk, Kuller osv. har man fundet paa Lur under Vandmænds eller Medusers Klokker, som ved Sommertid er saa talrige nær Kysterne. Unge Torsk, Hvidlinger, Lubber og Sejer holder sig det første Aar nær Kysten, gaar i det andet Aar lidt