Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

136 længere ud paa Dybden, mens den unge Kuller, Kulmule og Lange ikke træffes nær Kysten, men opvokser paa dybere og fjærnere Bund. Den almindelige Torsk er uden Sammenligning den vig- tigste Nyttefisk af den hele Torskefamilje, og enten den tages som Storfisk eller Kabliau eller som den lille Græstorsk,. Rød- lers k eller hvad man nu end kalder den mindre Kyst- eller Fjord- torsk, er Torsken Mængdens Bordfisk; den er lige velset paa Bordet, enten det gælder »Torskegildet« eller den Torsk, som den arbejes- løse Mand har pilket fra Jolle eller Bulværk eller om han bruger sine sidste Skillinger til en Klipfisk eller til nogle faa Klipfiskenakker. Torskens geografiske Udbredelse strækker sig over Nord-Atlan- terhavet fra Novaja-Semlja, Spitsbergen og Grønland indtil Gap Hatteras i Vest, og imod Syd naar den Biscajabugten. I Østersøen bliver den i Tværmaal mindre og mindre, efter som man kommer nærmere til den botniske Bugt, i hvis sydlige Del Torsken gennem- gaaende kun bliver 45 til 50 Cm. lang; i Stockholms indre Skæi- gaard naar den 60 Cm., i Øresund bliver den allerede 80—90 Cm., men ved Lofoten er Længden 140—150 Cm. Selvfølgelig er der Undtagelser i Henseende til de opgivne Størrelser, og man kan fange stor Torsk helt ind i Østersøen omkring Bornholm og i vore Bælter. Men Stortorsk i Massefangst kender man kun f. Eks. ved Lofoten, Island og New Foundland. Torsken er som alle Torskefiske meget avlsom, og vistnok mere end nogen anden. Man har i en eneste Fisk talt 9 Millioner Æg; den havde altsaa omtrent lige saa talrigt et Afkom i Stykketal, som det samlede Udbytte af et helt Lofotfiske. 7 Millioner synes at være et almindeligt Tal for en større Fisk, mens en jævnstor Fisk ikke slipper med under 2 Miil. Saa store Tal røber noksom, hvor mangen Fare der truer Torskens Æg og spæde Yngel. De drivende Æg og Larvestadiet er de Trin i Udviklingen, som er de vanskelige at komme ud over, og derfor maa der være noget at løbe paa, dersom Torskemassen skal opretholde sit Tal og dermed sin Rolle i Havets Økonomi. Det gælder om Torsken som om saa mange andre Dyr, om de end er og længe har været nok saa vigtige for os Mennesker, at vi først sent har faaet nogen Klarhed over deres Levevaner eller egentlig først nu skal til at kende disse — etter at alle Slags Gisnin- ger og Teorier først har tumlet sig blandt Lægfolk og Lærde. Det