Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

137 er saaledes ikke længer siden end 1864, da Prof. O. Sars først viste os Torskens Æg og deres Udvikling. Mange Mennesker vil maaske tænke, at der ikke var noget videre stort eller mærkeligt ved den Ting. Men Undersøgelsens Resultat vakte overalt den største Opmærksomhed imellem Naturgranskerne. Derimod varede det en Tid, inden det kom ud til Folket, og det er vistnok ikke endnu saa almindelig kendt, at man udsætter sig for Indvendinger, naar man saa længe efter fremdrager det. Folkelig Oplysning kræ- ver, at følgerige, videnskabelige Opdagelser bliver kendte; det er en Udsæd, som lønner sig, fordi Fremskridtet vokser sikrere, eftersom Almenhedens Oplysning tiltager. Da det tillige er tiltrækkende at kende, hvorledes Prof. Sars skriver om sin nu gamle Opdagelse, gengives det paagældende Stykke af hans Indberetning. Han skriver altsaa: »Det tidligste, jeg under sidste Lofotfiske observerede Gydningen, var i Slutningen af Februar inde i Bunden af Østnæsfjorden. Ved at fiske med de fine Net i Overfladen af Søen erholdt jeg nemlig nogle smaa, fuld- kommen vandklare, i Vandet frit svævende, kugleformige Legemer, som jeg først antog for et Slags lavere Sødyr, da jeg endnu var ganske uvidende om det mærkværdige Forhold ved Skreiens (d.v.s. Stortorskens) Gydning, hvorom jeg i det Følgende nærmere skal tale. Jeg havde vel allerede tidligere hørt nogle Fiskere forsikre, at Skreiens Gaat (Rogn) fandtes flydende i Vandet og opfyldte til visse Tider Søen saa aldeles, at denne syntes ganske tyk, men da dette er saa aldeles imod, hvad man tidligere kender om Fiskens Gydning, kunde jeg ikke andet end antage dette for beroende paa en Forveksling med et Slags af hine lavere Sødyr, der som be- kendt. ofte i Myriader opfylder Søen. Den af Skreien afsatte Rogn ventede jeg alene at erholde fra Bunden ved Hjælp af min Bund- skrabe. Den mikroskopiske Undersøgelse af hine smaa kuglefor- mige Legemer gav imidlertid med Bestemthed det Resultat, at det var Rogn, skønt Fosteret endnu var for lidet udviklet lil med Sik- kerhed at afgøre, om det var Fiskerogn. Senere blev denne i Søen frit svømmende Rogn mere og mere hyppig, indtil den i Slutningen al Marts overalt opfyldte Søen, saa at jeg kunde forskaffe mig saa- meget al den, jeg ønskede. Det lykkedes mig nu med Lethed at forfølge Udviklingen af Fosteret videre Skridt for Skridt, indtil den spæde Fiskeunge frigjorde sig for det den omgivende Æggehylster og svømmede frit om i Vandet. At denne Fiskerogn virkelig var ydet af Skreien og ingen anden Fisk, er ifølge dens massevise Op- Arthur Feddersen: Havet. „