Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring
Forfatter: Arthur Feddersen
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 394
UDK: 55146
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
142
varmes af Solen. »Allerede i September, ja enkelte Steder endog
i Slutningen af August, naar Nætterne blive længere og mørke,
kommer Torskene ind igen; de ynde aabenbart vore lave, nærings-
rige Smaavande og flygte kun fra dem, naar Varmen og Lyset
bliver dem for stærk. Alle vide jo, hvorledes Torskefiskeriet
hviler hele Sommeren i Fjordene og kun drives paa enkelte
dybe, strømrige Steder som f. Eks. i Lille-Bælts dybeste Egne,
ved Hjælmen osv., og ligeledes hvilken Fart der kommer i Ruse-
fiskeriet paa det lave Vand i Regelen i September. Dette beroer
sikkert paa den ovennævnte Vandring ud fra lavt til dybt Vand og
senere paa den omvendte Vandring fra de ■dybeste Egne indad.
Ligesaa kendt er det imidlertid, at Frosten om Vinteren kan drive
Torskene ud af Fjordene paa ganske faa Nælter, saa at Fiskerne
undertiden kunne faa god Fangst af Torske i Ruser under Udvan-
dringen; men alle disse Vandringer er dog vistnok af temmelig
lokal Betydning og af ikke meget stor Udstrækning, omend de i
saadanne, lange, grundede Farvande som Limfjorden dog maa
strække sig over adskillige Mile. Denne Fjord er nemlig til visse
Tider om Sommeren næsten tømt for Torsk, men der plejer hvert
Efteraar at komme saa mange ind gennem Thyborøn og forbi
Aalborg, at der kan fiskes for ca. 200 000 Kr. hver Vinter.---------
Dette synes mig et tydeligt Bevis paa en stor Forkærlighed hos
Fiskene til Trods alle Hindringer at søge ind i vore næringsholdige
Smaavande for Fødens Skyld; forplante sig i dem kunne de der-
imod i Regelen ikke«.
Endnu tilføjer Dr. Joh. Petersen: »Torsken hos os foretager
imidlertid ogsaa andre end de nysnævnte korte Vandringer; man
kan saaledes ikke tænke sig, at alle vore 'Forske indvandre som
smaa, nogle Tommer lang Yngel til vore Vande for at opvokse i
dem og forblive der altid, nej, der kommer uden Tvivl hvert Aar
ogsaa Mængder af halvvoksne og meget store Torsk fra Nordsøen
herind. Denne Indvandring begynder allerede sammen med Ynge-
lens Indvandring, dog synes der netop Midvinters at komme sær-
ligt Liv i dem; da komme de store Torsk paa 20—30 Pund til
Lille-Bælt f. Eks. Dette Tidspunkt falder netop sammen med
Skreiens (Stortorskens) Indsig til de norske Kysler«.
Vi har ved de ovenfor gengivne Udslag af de nyeste Under-
søgelser om Torskens Levevaner, men under alt Forbehold, ment
det rettest at bringe et Overblik over, hvorledes nogle Videnskabs-
mænd for Tiden ser paa Torskens Levevaner. Der er adskilligt,