Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

Forfatter: Arthur Feddersen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 394

UDK: 55146

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 436 Forrige Næste
143 som har Sandsynligheden tor sig, og at man er paa en Vej, som vil bringe Klarhed over hidtil gaadefulde Foreteelser. Men der er ogsaa adskilligt, som vækker den største Tvivl og som kræver en stærkere Underbygning, før det kan staa som urokkeligt Retsyn. Kulleren, som paa Norges Skagerrakskyst kaldes Kolje, men elleis Hyse, har en nok saa smukt bygget Krop som Torsken, og dens vakre Udseende øges ikke lidet ved Farvespillet paa Ryg og Sider. Ryggen er rigtignok mørkladen brungraa, men der er over den og de sølvglinsende Sider et Metalskær, straks den drages op Ira Vandet. Men umiddelbart efter at Døden er indtraadt, taber Metalskæret sig og der udskilles rigeligt Slim over hele Kroppen. Endog den mørke Plet, som Kulleren har paa hver Side imellem Brystfinner og Sidelinier, bliver mindre mørk, hvilket ogsaa bliver Tilfældet med den mørke Sidelinie. Øjnene er store med sølv- skinnende Regnbuehinde, hvilket allerede tyder paa, at Kulleren langt stadigere færdes ved Havbunden end Torsken. Dette skønner man endnu sikrere ved at se paa Hovedets Form: medens denne opeller hvælver sig og endog har ligesom en Køl langs Midtlinien, er Hovedets Underside flad, Underkæben har en Føletraad og Snuden trækker sig saaledes ud over Kæberne, at det ser ud, som om Munden rækker nedefter. Hertil bidrager for Resten ogsaa Overkæben, fordi den naar godt ud over Underkæben. Man kom- mer uvilkaarligt til at tænke paa den bundrodende Karpes Mund, som ligeledes rækker nedefter. Ligesom Torsken er Kulleren knyttet til Nordens kolde Have, ja den træffes endog nok saa nordligt. Derimod er den stærkere bunden til det egentlige Havvand, og den kommer derfor ikke syd for Øresund og kun sjældent drister den sig ind i Østersøens syd- vestlige Egne. Syd for den spanske Sø ser man den ikke. I den svenske Skærgaard, i samtlige norske Fjorde og i det Hele taget i og omkring Nordsøen og det nordlige Atlanterhav indtil Island og Spitsbeigen er den almindelig. Kulleren er den samme Fisk, som paa en Del af Jyllands Vestkyst gaar under Navnet »Hvidling«, og det er ogsaa den, som under Navnet »Schellfisch« er saa yndet i Tyskland. Dette er derimod ikke Tilfældet i Danmark, hvor man mæikeligt nok i Almindelighed, men med Urette, vrager den. Kulleren naar ikke Torskens Størrelse: den kan dog veje ind- til seksten Pund og blive indtil to Fod lang; hos os er lire til fem