Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

148 havde vænnet sig, som deres Slægts Levevane er, til at lægge sig med den ene Side imod Bunden, ligesom ogsaa Øjet fra denne Side havde trukket sig om paa den modsatte. Men den nedadvendte Side var ikke bleven hvid; dens Hud havde derimod faaet farvede Celler lige saa stærkt som Øjesiden. Flynderfiskenes Overside er ikke snart den ene, snart den anden; snart højre eller snart venstre. Tværtimod falder de enkelte Arter i to Grupper, af hvilke den ene er højrevendt, d. v. s. den højre Side er Overside; hos den anden Gruppe er det derimod Venstresiden, som vender mod Lyset. Rødspætte, Skrubbe, Tunge, Helleflynder o. fl. a. er højrevendte; Hvarrerne, saasom Pighvarre og Slethvarre er venstrevendte, eller, som man har kaldt dem, »Vrang- flyndere«. Men det hænder, og mest hos vor almindelige Skrubbe, at enkelte Individer imellem dem er bievne «Vrangflyndere«. Lige- ledes kan det hænde, at træffe Rødspætter og Skrubber, som er mørke paa begge Sider eller helt hvide paa begge. Blakkede Indi- vider træffer man ogsaa imellem de højrevendte. De venstrevendte Hvarrer er mere trofaste; det er sjældent at finde højrevendte imel- lem dem. Man har spekuleret meget for at udfinde, hvorfor Flynder- fiskene, efterhaanden som den spæde Fisk vokser, lægger sig om paa den ene eller den anden Side. Prof. Marshall undrer sig ikke derover; han stiiler sig til Taals ved »Arvelighedens Magt«, i Kraft af hvilken »det er en Kendsgærning, at Pattebarnet allerede i Vuggen for det meste oftere bevæger den højre mere end den ven- stre Arm, skønt det ikke har den ringeste Fordel deraf«. Men alligevel undrer det liam, at nogle Arter altid ligger paa den ven- stre Side, andre paa den højre. Man skulde dog mene, at naar Prof. Marshall først er inde paa Arveligheden og da han véd, at der imellem ellers højrevendte Arter kun stundom kan trælles venstre- vendte, ligger det nær at tænke sig, at en højrevendt Flynder har højrevendt Oprindelse og omvendt. Spørgsmaalet er mindre interes- sant, end det andet: hvorfor ligger overhovedet alle Individer i Flynderfamilien paa Siden, hvorfor gaar efterhaanden den unge Fisks ragrette Stilling over til en fladret? Men dersom man tæn- ker sig en udvoksen Flynder, uden mindste Forskydning af Knok- kelbygning og Form, har man en saa stærkt sammentrykt, høj Fiskeform, at den, om den skulde færdes, hvor dens Føde er at søge, vilde den være prisgiven for Strøm og Bølge. Den lille, pelagisk levende Flynderunge kan, alt som den vokser, ikke vedblivende