Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

149 faa den Føde, dens Organisation kræver; dens Levevaner ændres og samtidig dens Form. En høj, sammentrykt Form vilde ikke passe paa Fladvandene, i hvis Bund de Skaldyr m. m. sidder til Dels nedgravede, der er saa vigtig Føde for Flynderfiskene. Hertil kommer endnu dette, at den sidelagte Krop har langt lettere ved at fjæle sig paa Bunden eller i den, end om den stod paa Højkant. Flynderfiskene har nemlig en overordentlig Evne til at gæmme sig i Bunden. De graver sig egentlig ikke ned, men de kan ved nogle ejendommelige Bugtninger af Kroppen og ved samtidig Dirren i de store Ryg- og Gatfinner, der ligesom kanter Kroppen, ikke alene lave en Slags Grube i Sandet eller Dyndet, men tillige med Sand eller Dynd lægge som et Tæppe over sig’ Delle sker saa hurtigt, at Fisken er som forsvunden; kun Øjnene li Iler aarvaagne frem, for at passe, naar det gælder om at flygte. I Forbindelse med denne Maade at sikre sig imod at blive opda- gede af fjendtlige Magter, har Flynderfiskene endnu et andet Middel nemlig den overordentlige Lethed, hvormed deres Hud faar Farve- afskygninger efter Opholdsstedet. Dette hidrører derfra, at Hudens Parveceller hurtigt kan udvides og sammentrænges. Medens Fisken hviler, er Farvecellerne sammentrukne; ængstes den eller den paa anden Maade kommer i Uro, kommer Farvecellerne i Virksomhed, hiter den stedlige Havbunds Farve retter Hudfarven sig i mærkelig Grad hos alle Flynderfiske og endog saa hurtigt, at man med ad- skillig Ret kan tænke sig, at Fisken efter Godtykke kan afgøre, for hvilken Farveafskygning den efter Lejlighed har Brug. Franskman- den Pouchet har i saa Henseende gjort nogle Forsøg med Pighvar- rer, der synes at godtgøre, at Fisken efter sin Villie kan skifte Farve. Dersom han blindede en Pighvarre, kunde den ikke længer ændre Farve. Men skønt der til hver Farvecelle gaar en fin Nervetraad, er del ikke usandsynligt, at Farveændringerne tillige sker aldeles u’vil- kaarligt (som Refleksvirkning). Pouchet prøvede ogsaa, hvorledes det vilde gaa Individer, som mindst i tre Maaneder havde staaet over lys Sandbund, dersom han overførte dem paa en mørk Bund; først eller et Ophold paa fem Dage havde de faaet mørk Farve. Derpaa bragte han dem tilbage paa det hvide Sand, og først to Dage senere mistede de den netop opnaaede, mørke Farve. Men efter at de paany kom paa mørk Bund, fik de denne Gang allerede to Timer senere den tilsvarende Farve. Med Lysets Paavirkning staar del m aaske i Forbindelse, at Flynderfiskenes mørke Overside ei den kødluldeste og at dens Kød er det bedste.