Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring
Forfatter: Arthur Feddersen
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 394
UDK: 55146
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
149
faa den Føde, dens Organisation kræver; dens Levevaner ændres
og samtidig dens Form. En høj, sammentrykt Form vilde ikke
passe paa Fladvandene, i hvis Bund de Skaldyr m. m. sidder til
Dels nedgravede, der er saa vigtig Føde for Flynderfiskene.
Hertil kommer endnu dette, at den sidelagte Krop har langt
lettere ved at fjæle sig paa Bunden eller i den, end om den stod
paa Højkant. Flynderfiskene har nemlig en overordentlig Evne til
at gæmme sig i Bunden. De graver sig egentlig ikke ned, men
de kan ved nogle ejendommelige Bugtninger af Kroppen og ved
samtidig Dirren i de store Ryg- og Gatfinner, der ligesom kanter
Kroppen, ikke alene lave en Slags Grube i Sandet eller Dyndet,
men tillige med Sand eller Dynd lægge som et Tæppe over sig’
Delle sker saa hurtigt, at Fisken er som forsvunden; kun Øjnene
li Iler aarvaagne frem, for at passe, naar det gælder om at flygte.
I Forbindelse med denne Maade at sikre sig imod at blive opda-
gede af fjendtlige Magter, har Flynderfiskene endnu et andet Middel
nemlig den overordentlige Lethed, hvormed deres Hud faar Farve-
afskygninger efter Opholdsstedet. Dette hidrører derfra, at Hudens
Parveceller hurtigt kan udvides og sammentrænges. Medens Fisken
hviler, er Farvecellerne sammentrukne; ængstes den eller den paa
anden Maade kommer i Uro, kommer Farvecellerne i Virksomhed,
hiter den stedlige Havbunds Farve retter Hudfarven sig i mærkelig
Grad hos alle Flynderfiske og endog saa hurtigt, at man med ad-
skillig Ret kan tænke sig, at Fisken efter Godtykke kan afgøre, for
hvilken Farveafskygning den efter Lejlighed har Brug. Franskman-
den Pouchet har i saa Henseende gjort nogle Forsøg med Pighvar-
rer, der synes at godtgøre, at Fisken efter sin Villie kan skifte Farve.
Dersom han blindede en Pighvarre, kunde den ikke længer ændre
Farve. Men skønt der til hver Farvecelle gaar en fin Nervetraad, er
del ikke usandsynligt, at Farveændringerne tillige sker aldeles u’vil-
kaarligt (som Refleksvirkning). Pouchet prøvede ogsaa, hvorledes
det vilde gaa Individer, som mindst i tre Maaneder havde staaet
over lys Sandbund, dersom han overførte dem paa en mørk Bund;
først eller et Ophold paa fem Dage havde de faaet mørk Farve.
Derpaa bragte han dem tilbage paa det hvide Sand, og først to
Dage senere mistede de den netop opnaaede, mørke Farve. Men
efter at de paany kom paa mørk Bund, fik de denne Gang allerede
to Timer senere den tilsvarende Farve. Med Lysets Paavirkning
staar del m aaske i Forbindelse, at Flynderfiskenes mørke Overside
ei den kødluldeste og at dens Kød er det bedste.