Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring
Forfatter: Arthur Feddersen
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 394
UDK: 55146
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
153
fjorten Mili. Æg i en dog ikke særlig stor Pighvarre; hvormange
Ran man da ikke vente, at der indeholdes i en Pighvarre, som
vejer henad 200 Pd.? H. Krøyer citerer udtrykkeligt, at der den
18de Februar 1832 nær Whitley (ved Nordsøen, n. for Scarborough)
blev fanget en Pighvarre, som »vejede 190 Pd. og var seks Fod
bred«. Det var imidlertid den Gang!
Slethvarren er som Nyttelisk langt mindre vigtig end Pig-
hvarren. Men den har i de senere Aar efterhaanden vundet større
Paaskønnelse, vel sagtens fordi den skæpper saa smukt, idet dens
Vægt godt kan naa op til hen ad en halv Snes Pund.
Fra Sydnorge og Kattegat følger den Vesteuropas Kyst og gaar
ind i Middelhavet. Den træffes paa lignende Bund som Pighvar-
ren, men ikke paa saa dybt Vand som denne; i Almindelighed
færdes den udvoksede Fisk paa en Dybde af 6 til 16 Favne, efter
hvad A. W. Malm har iagttaget, medens yngre Individer fanges i
Vaadtræk paa 3—5 Favnes Dyb. Dens Levevaner er omtrent de
samme som Pighvarrens og dens Avletid ligesaa.
Slethvarrens Kød er et godt Eksempel paa, hvor uens Smagen
kan være. Medens H. Krøyer kalder dens Kød »særdeles velsma-
gende«, og Marshall heri giver ham Ret endog med den Tilføjelse,
at det næsten smager bedre end Pighvarrens, saa skriver den
svenske Dr. Stuxberg, at det er uden Sammenligning af meget
ringere Værdi. Heldigvis for Slethvarrens Rygte skriver dog Dok-
torens Landsmand Prof. F. A. Smilt om Slethvarren: »men han
är ingalunda att förakta, åtminstone jämngod med rodspættan«.
Men dette Vidnesbyrd maa ogsaa til overfor den engelske Smag,
som helt ringeagter denne Hvarres Kød, hvilket Fr. Buckland kalder
for Almueføde. Vi holder for, at ved Vintertid, naar Kødet er fast,
er Slethvarren saa god som nogen Rødspætte.
Rødspætten er saa godt kendt i Norden, og dens Fangst
skaffer, i det mindste lor Danmarks Vedkommende, et saa stort
Udbytte, at den bør liave sin Plads imellem de Nyttefiske, det er
overkommeligt al nævne, naar man skal opgøre, hvad Erobringerne
Ira Havet indbringer.
Fra Island til helt ind i Adriaterhavet trives Rødspætten og
lielt ind til Stockholms Skærgaard kan man træffe den, men rig-
Arthur Feddersen: Havet.