Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

Forfatter: Arthur Feddersen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 394

UDK: 55146

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 436 Forrige Næste
153 fjorten Mili. Æg i en dog ikke særlig stor Pighvarre; hvormange Ran man da ikke vente, at der indeholdes i en Pighvarre, som vejer henad 200 Pd.? H. Krøyer citerer udtrykkeligt, at der den 18de Februar 1832 nær Whitley (ved Nordsøen, n. for Scarborough) blev fanget en Pighvarre, som »vejede 190 Pd. og var seks Fod bred«. Det var imidlertid den Gang! Slethvarren er som Nyttelisk langt mindre vigtig end Pig- hvarren. Men den har i de senere Aar efterhaanden vundet større Paaskønnelse, vel sagtens fordi den skæpper saa smukt, idet dens Vægt godt kan naa op til hen ad en halv Snes Pund. Fra Sydnorge og Kattegat følger den Vesteuropas Kyst og gaar ind i Middelhavet. Den træffes paa lignende Bund som Pighvar- ren, men ikke paa saa dybt Vand som denne; i Almindelighed færdes den udvoksede Fisk paa en Dybde af 6 til 16 Favne, efter hvad A. W. Malm har iagttaget, medens yngre Individer fanges i Vaadtræk paa 3—5 Favnes Dyb. Dens Levevaner er omtrent de samme som Pighvarrens og dens Avletid ligesaa. Slethvarrens Kød er et godt Eksempel paa, hvor uens Smagen kan være. Medens H. Krøyer kalder dens Kød »særdeles velsma- gende«, og Marshall heri giver ham Ret endog med den Tilføjelse, at det næsten smager bedre end Pighvarrens, saa skriver den svenske Dr. Stuxberg, at det er uden Sammenligning af meget ringere Værdi. Heldigvis for Slethvarrens Rygte skriver dog Dok- torens Landsmand Prof. F. A. Smilt om Slethvarren: »men han är ingalunda att förakta, åtminstone jämngod med rodspættan«. Men dette Vidnesbyrd maa ogsaa til overfor den engelske Smag, som helt ringeagter denne Hvarres Kød, hvilket Fr. Buckland kalder for Almueføde. Vi holder for, at ved Vintertid, naar Kødet er fast, er Slethvarren saa god som nogen Rødspætte. Rødspætten er saa godt kendt i Norden, og dens Fangst skaffer, i det mindste lor Danmarks Vedkommende, et saa stort Udbytte, at den bør liave sin Plads imellem de Nyttefiske, det er overkommeligt al nævne, naar man skal opgøre, hvad Erobringerne Ira Havet indbringer. Fra Island til helt ind i Adriaterhavet trives Rødspætten og lielt ind til Stockholms Skærgaard kan man træffe den, men rig- Arthur Feddersen: Havet.