Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

156 opgives den almindelige Størrelse at være 15—18 Tom., om man end kan træffe en enkelt, som maaler 24 Tom. Man har fra Is- land set saa store Rødspætter, at de var over 30 Tom. Endnu i H. Krøyers Dage kunde Fiskerne i Kattegat tale om Rødspætter til en Vægt paa syv Pund; det turde dog være vanskeligt nu at opdrive en saadan. Vi mindes alligevel en Rødspætte, som vejede over ti Pund. Tungen bør ogsaa nævnes imellem de mest fremtrædende Nyttefiske, ikke fordi den hverken her eller i Nabolandene er Maal for nogen særdeles stor Fangst, men fordi den er saa særdeles vigtig for Nordsøfiskeriet. Engelskmanden Frank Buckland, en Forfatter, som fremfor de Heste Fiskerikyndige havde en stoi Evne og tillige Vilje, til at skrive folkeligt, skrev i sin Tid, at for En- gelskmænd i det Hele er Tungen den vigtigste al Havels Fiske. »Alle Klasser i Samfundet«, skriver han, »vil have den; de højere Klasser faar den bedste Vare, de fattigere Klasser faar de mindre Fiske«. I Danmark er det ikke saaledes. Tungen er ikke saa stærkt indgaaet i vort Samfunds Opfattelse af, hvad en Godfisk er, at vort Bord regner med den »ægte« Tunge. Vi kalder i Alminde- lighed ikke en Gang denne Fisk ved dens rette Navn, men kalder den »Fiskelunge«, ret et dumt Navn, eftersom det i Virkeligheden kun kan udlægges, som »Tunge af en Fisk«, ligesom Oksetunge er Tunge af en Okse. Var det saa endda alene det tossede Nsvn, men under det faar vi meget sat paa Bordet, som ikke hai syn- derligt med den rette Tungefisk at gøre. Det liggei sagtens ogsaa deri, at det er knapt med Tunge paa vort Fiskemarked, som til vort Hjemmebrug ikke kan give den Pris for Tunge, som denne for det meste opnaar i Udlandet. Det rette Navn for denne Fisk skyldes naturligvis Kroppens Tungeform, en Sammenligning som imidlertid kun har tiltalt Skandinaver og Germaner, medens romanske tolkelærd hai sam- menlignet Tungens Kropform med en (odsaal (det latinske solea, det franske sole). Men løjerligt nok kalder nu Folk i Bohuslen Tungen »Såle« eller »Såla«, Ord som tilsyneladende ligger det romanske Navn grumme nær. Vi har dog kun her at gøre med en af disse tilfældige Ligheder imellem Ord, hvis Mening ligger hinanden meget fjærnt. Det nævnte Folkenavn er rimeligvis det samme som det nordiske »Sule«, »Sula«, »sulet«, hvormed menes