Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

157 en eller anden kløvet eller flækket Ting. Tungefisken ligner nem- lig virkelig ved dens skinnende hvide Underside en fraflækket Halvdel, hvilket paatrænger sig endnu mere, naar man ser den falbudt parvis og med »Bugsiderne« lagte mod hinanden; Tunger sælges nemlig parvis og da sammenlagte med Underside mod Underside. Tungens almindeligere Udbredelse strækker sig omtrent fra Norges Sydkyst og ind i Middelhavet, man kan sige, at den stør- ste Mængde tages, foruden i Nordsøen, omkring de britiske Øer. Nordsøens og Kanalens bedste Banker for Tungefangst ligger i Dybder imellem fem og firti Favne. Føden, som Tungen mest ynder, er alle Slags Orme og der- næst Søstjærner; mindre almindeligt træffer man Muslingskal i dens Mave. Dette stemmer ogsaa med Bygningen af Tænderne, som er spidse og bøjelige og ingenlunde skikkede til at knuse Skal- dyr. I Akvarierne æder Tungen ogsaa helst Orme, men den kan tillige fodres med Rejer og Fiskekød. Cunningham har iagt- taget, at naar Tungen i Akvarierne leder efter Æde, hvis Tilstede- værelse den lugter, glider den sagtelig over Bundens Sand, idet den svagt banker paa dette med Hovedets Underside, mens den føler sig for med dennes mange Føleflige. Men den vænner sig hurtigt til at vente paa Foderet, der kastes til den, og den svømmer tit fra Bunden for at gribe det, uagtet den ikke er synderlig flink til dette. Dersom man vinker med el Lommetørklæde foran Akvariets Rude, samler Tungerne sig bag den i Forventning om at faa noget at æde. For Resten er Tungen en af de Fladfiske, som aller mest fasttrykker sig ned under Sand og Grus, idet den kun holder Øjnene udækkede. Om Natten skal Tungerne være mere livlige end om Dagen. Dette stemmer ikke alene med Fiskernes enstem- mige Udsagn, at de faar flere Tunger i Trawlen om Natten end om Dagen, men ogsaa med Fiskenes Færd i Akvarierne. I Mørke er Akvariets Tunger fremme paa Sandet og søger livligt efter Æde; men lader man et Lysskær falde paa dem, graver de sig hurtigt ned i Sandet. Netop fordi Tungen mest finder sin Æde ved Hjælp af Lugt og Føletraade, har den ingen Vanskelighed ved at skaffe den i Mørke, og det synes heller ikke, at den i Frihed bruger Øjnene synderligt, naar den jager, hvilket ogsaa er overensstem- mende med Øjnenes ringe Størrelse og Bevægelighed. Man regner, at der for hvert Hundrede Hantunger lever 144 Hunner, og det er en Kendsgærning, al Hanfiskens Mælke indtager