Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

163 til vor navnkundige Landsmand O. F. Muller. Denne fandt nem- lig tre Aar senere (1780) og uafhængig af Carlo Mondini Aalens Æggestokke; men han offentliggjorde straks sit Fund, saa at han i saa Henseende kom først i Markedet. Endelig har H. Rathke? Professor i Kønigsberg (1813) Æren af uimod- sigeligt at paavise Aalens meget smaa Æg, og senere har han (1850) meddelt sine Iagttagel- ser over en drægtig Aalehun, den eneste, som længe kom i en Videnskabsmands Hænder. Nu til Dags har man ingen Møje med at vise Æggestokkene hos en Hunaal. Men alligevel er det noget nyt for de aller fleste, og Folk kan endnu falde i Undring over, at der gives Hunner og Hanner imellem Aalene ligesom imellem andre Fiske. Saa fast sidder gammel Uvidenhed til Bænke, og saa vanske- ligt er det, at faa den udryddet. Naar man aabner Aalehunnens Bug, vil man bag Tarmkanalen, langs Rygraden, se to gullige eller blegrøde indtil lingerbrede Strimler med talrige Tværfolder. Det er Æggestokkene, og de strækker sig fra den ene Ende af Bughulen til den anden. Disse Ægge- stokke indeholder en Mængde Fedtceller, og imellem disse er de særdeles talrige Æg skjulte. Æggene er desuden saa smaa og saa lidet udviklede hos de fleste Aal, der fanges, at de i de mange Tilfælde kun ved nøje Under- søgelse kan opdages imellem Fedtcellerne. Medens nemlig andre Fiskeæg er fra en til tre mm. i Tværmaal og undertiden langt større, er Aaleæggene kun ]/10 mm. For Resten er det langt lettere at finde Æggene i 7—8 Tom. lange Aal end i de større, fordi Smaa- aalenes Æggestokke endnu ikke er saa fedt- fyldte, og Æggene (lerfor ligger mindre skjulte. Efter at man havde faaet at vide, hvor- ledes Hunaalenes Kønsredskaber saa ud, kom man dernæst til at spørge efter Han aalen. Fig. 92. Hanaal. a c den højre Testikel b d den venstre — /’ Testiklens Hudrør. 71 Gattet, i Urinblæren. k k' l Fedt (Ister). m Mavesæk, o Leveren (bragt ud af Leje). p Galdeblære.