Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

172 ligesaa udbredt og træffes fra Nordamerikas Vestkyst til Avstralien. I Middelhavet er Makrelen almindelig; derimod er den sjælden inde i Østersøen, om man end kan træffe den enkeltvis helt op til Finlands Kyster. Men Makrelen opholder sig den største Del af Aaret midt ude i de store Have og derfra nærmer den sig altsaa til Tider Kysterne, hvor den da mange Steder giver god Lejlighed til de overordentlig store Makrelfiskerier. Prof. G. O. Sars har først paavist, at Makrelen avler nær Vandbrynet, og han har først tegnet Makrelægget. Avletiden falder ved Norge i Juni og Juli. Den avletidige Hun indeholder omtrent en halv Million Æg. Ma- krelyngelen holder sig indtil hen ad Efteraaret i Kystvandene, men den trækker saa ud i Havet. Mc Intosh tænker sig, at 4—8 og 11 Tommer er den unge Makrels Længdemaal i de tre første Aar efter Klækningen, og at den da bliver avledygtig. Udvoksede Ma- kreler kan blive over 18 Tom. lange og veje indtil to Pund. Der er to almindelige Fabler om Makrelen, som haardnakkede holder sig. Den ene omhandler, at Makrelen skal være en Ynder af Menneskekød, og at derfor det Menneske, som uheldigvis kom- mer i en Makrelstime, drages under af denne og er Døden vis. En- hver, som imidlertid vil se paa Makrelens Tænder og ellers skønne over dens Kropstyrke, vil snart blive klar paa, at den ikke evner at drage i Flok eller nappe Kød fra et Menneskes Sideben. Den anden Fabel er almindelig imellem Fiskere, som mener, at Makre- len ved Vaartid er blinded af en tyk Hinde over Øjnene, som den allerede skal have faaet om Efteraaret, da den søgte til Havbun- den for at ligge i Dvale om Vinteren. Om Sommeren har Makrelen ikke denne tykke Hinde, og derfor skulde det være, at den alene kan fanges paa Krog ved den Aarstid. Det rette Sammenhæng er imidlertid, at Makrelen altid har to gennemsigtige faste Øjelaag, imellem hvilke det udækkede Øje ligger. Men disse Øjelaag er aldrig uklare og heller ikke forskellige til de enkelte Aarstider. Derimod er det en Kendsgærning, at Makrelen almindelig kun fiskes paa Krog og Bed om Sommeren, men dette skyldes, skriver Cunningham, øjensynligt, at man i Regelen alene »dørger» Ma- krel fra Smaafartøjer, som ikke fjærner sig langt fra Kysten, og nær denne staar Makrelen kun om Sommeren og det er da, at den umiddelbart efter Avletiden, altsaa omtrent fra Juli, kan »dørges«. En Ejendommelighed, som jo for Resten Makrelen deler med flere andre Fiske, er, at den en vis Tid søger en vis Kyststrækning og senere længe udebliver fra denne.