Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

174 havet. Der har man de største Flokke og der liar den været fan- get regelret længe før vor Tidsregning. Allerede de foretagsomme Fønikere skal have været Hinke Thunfisk-Fangere langs Spaniens Kyster, baade indenfor og udenfor Herkules støtterne; det »Gyldne Horn« ved Konstantinopel skal have sil Navn efter de Rigdomme, som Thunfiskefangsteif skaffede. Uagtet Thunfisken er en ældgammel Nyttefisk, kender man endnu saare lidet til dens Levemaade. Med Sikkerhed kender man kun, at den er en kraftig Svømmer, at den samler sig i større Stimer, at den jager alle Slags Sildefiske, at den er Ven med Sværd- fisken og at den er let at skræmme, samt at den fejl flyr for Delfin og Haj. Ved Italieneren Pave si’s Undersøgelser har man faaet at vide, at Thunfisken om Vinteren holder sig i Middelhavets større Dyb, hvorfra den saa i Vaar nærmer sig Kysterne for at avle. Denne store Fisk bliver hurtig avlemoden. Hunfiskens Æggestok vejer i April omkring et Pund, men allerede i Maj er dens Vægt gaaet op til over tolv Pund. Æggene gydes i Juni imellem Havets Tangplanter, i Juli klækkes Ungerne og deres Vækst tager straks Fart; en nysklækket Unge, der vejer omtrent 45 Gram, vil en Maaned senere veje 125 gr., og i Oktober vejer den unge Fisk alt to Pund. Dette er en' Kødproduktion, som næppe overgaas hos andre Fiske. Det kan da heller ikke undre, at Stofskiftet bringer en jævnstor (omtrent 6 Fod lang) Thunfisk en Vægt af 300 Pd., og at et 15 Fod langt Individ vejer 1200 Pd. Heller ikke kan det da undre, at disse vældige Kødproducenter tidligt har været Maa- let for ivrig Fangst, og at denne endnu drives med den største Omhu. Fangsten af Thunfisk er ét af de interessanteste Fiskerier; men til dens Skildring kommer vi senere. Foruden Thunfisken og sluttende sig til den er der flere andre store Makrelfiske, hvis Hjem egentlig er i det aabne Hav og under varmere Bredegrader end Nordens, men som dog ligesom Thun- fisken af og til strejfer ind i Nordsøen og de i Forbindelse med denne staaende Farvande. Disse Fiske kan man sammenfatte under Navnet Pelamider og af dem er vistnok Auxiden (Fig. 101) den, som sjældnest kommer til de nordiske Farvande. Den har ligesom Thunfisken et Brystpanser af større Skæl, men det dækker en langt større Del af Kroppen og det falder stærkere i Øjne, fordi Kroppens bagre Del er bar. Rygsiden er blaablank og mørktplettet eller stribet. Auxiden minder samtidig baade om Makrelen og om Thunfisken,