Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

175 men den er langt mindre end denne, idet den ikke bliver større end omtrent halvanden Fod og ikke bliver vægtigere end seks Pund. Et Par Gange er den fanget ved den svenske Kyst og i 1901 toges et Eksemplar nær Skagen imellem Makrel. Dens geo- grafiske Udbredelse er ellers omtrent den samme som Makrelens; for en halv Snes Aar siden viste den sig ret pludseligt i over- ordentlig Mængde uden for Østkysten af Nordamerika. Af de andre Pelamider kan endnu nævnes Thunnina’en og den stribede P elam i de, fordi ogsaa disse er tagne i danske Farvande, samt endelig den tropiske Bonit, som er saa kendt af alle, der har faret over Tropehavene. Dage igennem følger denne Fisk, som kan naa en Vægt af henimod en Snes Pund, jji store, ordnede Flokke Fartøjerne, medens den jager Flyvefiskene, som Fig. 101. Auxiden. Efter F. A. Smitt. den i vældige Spring følger højt op over Havbrynet. Den er der- for let at fange paa Krog, naar denne faar en Udstyrelse, som kan skuffe Boniten, saa al denne tager Krogen for en Flyvefisk. Uhel- digvis er Bonitens Kød ikke godt, og det liar ligesom de fleste andre Pelamiders Kød den uheldige Egenskab, at det ved at blive gammelt kan være giftigt. Sværdfisken (Fig. 5, S. 9) er lige saa lidt som Pelami- derne nogen Nyttefisk i Norden. Men i Middelhavet og uden for Nordamerikas Østkyst er denne Fisk, hvis Vægt kan naa op til hen ad 400 Pd., et ikke ringe Æmne for Fiskerne. Jævnligt stran- der den dog ved vore og de svenske Kyster, og man træller derfor ikke sjældent dens, indtil en Meter lange »Sværd« i Fiskerlejerne. Sven Nilsson har endog som et Tegn paa Sværdfiskens Alminde-