Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

176 lighed oplyst, at imellem 1820 og 1830 var alle Vindfløjene paa Fiskernes Huse imellem Skanør og Malmø lavede af Sværdfiskes Halefinner. Sværdfisken træffes omtrent over hele Atlanterhavet; fra Shetlandsøerne og New-Foundland indtil Kaplandet og Kap Horn og derfra videre ind i det indiske Hav og Stillehavet; i Middelhavet er den talrigst omkring Sicilien og i Genovabugten. Endnu kender man saare lidet til Sværdfiskens Avlemaade. Man véd kun, at i Middelhavet avler Sværdfisken ved Vaar og først paa Sommeren, og man slutter sig til, at Æggene flyder i Overfladen ligesom Makrelens. Fra November til Marts kan man paa Fisketorvene i Genua og paa Sicilien se falbudt Sværdfiske- unger, som vejer henimod et halvt Pund Stykket, saa at Yngelen har en ret rask Vækst. Ligesom Pelamiderne er Sværdfisken en hurtig og kvik Svøm- mer., I stille og varmt Vejrlig glider den i Almindelighed stil- færdig saa højt i Vandet, at Ryg- og Halefinnen staar op i Dagen; rnen blæser det op eller bliver det koldt, søger den Bunden. Undertiden er den raskere i sin Færd, skyder af og til frem med den større Del af Kroppen over Vandet og kaster sig endog stun- dom flere Fod højt op i Luften. I de evropæiske Have, især i Middelhavet, følges gærne to og to Sværdfiske ad, muligvis Han og Hun, men ved Nordamerikas Kyster gaar Sværdfiskene i Flokke paa 10 til 20 Stykker. Blæksprutter, foruden Fiske, udgør en væsentlig Del af dens Føde. Som en Pil jager Sværdfisken ind i Bonitstimerne eller imellem Makrelerne, støder Byttet ned med Sværdet, spidder det og ryster det derpaa fra sig, hvorpaa det dræbte Dyr let bringes ind i Gabet. Kommer Sværdfisken ind i en tæt Fiskestime, rejser den sig lodret, saa at Sværdet og den halve Krop er over Vandet, slaar hurtigt med Sværdet til alle Sider, indtil der driver et godt Maaltid dræbte Fiske omkring, som den derpaa i Mag kan æde. Men uagtet den livlige Færd og den store Graadighed er Sværdfisken ikke desmindre frygtsom og fredelig. Man har visselig ment, at den overfaldt Hvaler, men man har rimeligvis med Urette givet den Skylden for Spækhuggerens Vold- somhed. For Resten har man Eksempler paa, at Sværdfisken med Sværdet har saaret badende Mennesker haardt, endog livsfarligt; men det synes dog, som om dette kun er sket i blind Rædsel for at blive angreben og ikke fordi den selv har villet angribe. Saarede Sværdfiske skal ogsaa vildt styrte sig imod Fiskerens Baad, efterat den er bleven saaret af hans Harpun. Naar det hedder, at Sværd-