Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

178 er selvfølgelig flere andre Nyttefiske, som fortjente at medtages, fordi ogsaa de bringer Mennesket rigeligt Udbytte fra Havet. Men der er dog næppe mange andre, hvis Fangst kræver saa store Ud- rustninger og saa stor en samlet Fiskerhær, naar Mennesket togler og drager i Leding. Desuden vil de alt fremdragne Eksempler vistnok tilstrækkeligt have vist, hvor usikre vi endnu er i ret at opfatte Fiskenes Levevaner og Vilkaarene for disse, og man vil sikkert have Følelsen af, at der endnu er langt tilbage, forinden Fiskerierne i det aabne Hav og til Dels ogsaa i de mere afgræn- sede Havstrækninger kan være meget andet end Plyndringer ved passende Lejligheder og paa passende Tider. Endnu er vi langt fra, at kunne drive en lignende Økonomi, mens vi »bruger Havet«, som naar vi driver Jorden og afvinder denne et Udbytte. Der er endnu Vilddrift i Havet, og det vil sandsynligvis vare længe, inden denne vil ophøre, om nogen Sinde. Imellem Fiskefamilier, som endnu kunde gøre Krav paa at blive medtagne er Laksenes og Størenes. Men da de derhen hørende Fiskeslags ikke alene en Tid lever i Færskvand (Elv og Flod) og endog for en stor Del kun regelret fanges i disse, kan man saa meget lettere forbigaa dem i den Bog, som nærmest om- handler Havet. Derimod kunde der have været Anledning til endnu at nævne Fiske, saa som Hajer, der regelret i visse Egne indfanges paa Grund af deres fede Olje, og ikke alene som en Slags tilfældig Sport paa Langfart (Fig. 102), eller Fiske, som i oversøiske eller tropiske Egne giver Lejlighed til Storfangst. Æmnet er saa rigt, at en Afgrænsning er nødvendig. HVAL OG SÆL. I civiliserede Lande er man i vor Tid næsten ophørt, at jage Hvaldyr for Kødets Skyld; en anden Sag er det derimod, at Hval- kød bruges til Føde, naar det ved Tilfælde kan faas, enten dersom en Hval strander eller om Kødet kan erholdes som et Slags Af- fald fra Hvalfangeretablissementerne. Fra Færøerne indfanges dog Grindehvalerne for Kødets Skyld, paa Hvalfangerslationerne køber