Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

9 op over Vandskorpen. Det er endog blevet paastaaet, at Sværd- fiske, som med rejst Rygfinne driver i Havets Overflade, sejler for Vinden, som en Baad under Sejl. Sværdfisken kan blive godt og vel en fem Alen lang og opnaa en Vægt af flere Hundrede Pund. Af og til fanges der Sværdfiske i Middelhavet, og det er en indbrin- gende Fangst, fordi deres Kød er lige saa yndet som Thunfiskens. Det er naturligvis »Sværdet« (d. v. s. de langstrakte Knokler i Over- kæven), som vækker størst Opmærksomhed for disse store Fiske. Sværdet kan være omkring halvanden Alen langt; det er meget haardt og fast og et vældigt Vaaben, naar Fisken farer til i fuld Kraft. Sværdfisken er et frygtløst Dyr: den støder uden Tøven sit Sværd i endog meget store Hvaldyr og volder i Almindelighed disses Død. Men ingen kender endnu Grunden fil det blinde Had, som Sværd- fisken har til Hvalerne, dersom det ikke er et Konkurrencespørgs- Fig. 5. En Sværdfisk. maal om Føden. Ligesaa blindt som Sværdfisken farer løs paa Hvalerne, ligesaa hænder det ikke sjældent, at den jager sit Sværd i mindre og større Fartøjer, som den maaske tager for Hvaler. Sydhavsøernes Folk frygter meget de store Sværdfiske, som med den største Lethed gennemborer deres skrøbelige Kanoer og saarer Mandskabet. Det er ikke sjældent, at træffe Sværdfiske med brudt Sværd og heller ikke er det sjældent, at træffe Sværdstykker sid- dende i Skibsplanker og Baadsider. Et typisk Tilfælde fik man oplyst 1868 under en Retssag, som i London førtes imellem et Rederi og et Assuranceselskab. Klagerne havde assureret deres Fartøj for £ 3000. Det sejlede i Marts 1864 fra Colombo paa Ceilon. En Aften fangede man fra Fartøjet en Fisk, som imidlertid straks rev Snøren over og et Øjeblik efter hævede Kroppen liere hod over Havfladen, saa at man kunde se den overrevne Snøre hænge ved Fisken. Det var en Sværdfisk. Den næste Morgen væk-