Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

184 Bardehvalerne deler sig indbyrdes i to Grupper, nemlig i de saakaldte Sletbage med glat Krop og uden Rygfinne og i Fin- hvaler, som har en Rygfinne og dybe Furer under Strube og Bug. Grøn la nd s hvalen og Nordkaperen er begge Sletbagshva- ler, og de udmærker sig begge ved deres særdeles lange Barder, hvorved disse store Dyrs Værdi yderligere øges. Barderne kunde nemlig hos Grønlandshvalen blive, hos gamle Dyr, indtil femten Fod lange; hos Nordkaperen naar Barderne kun den halve Længde, hvorfor den ogsaa faar Titelen »seven-feet-bones«. Grønlandshvalen, der kunde være indtil 60 Fod lange, er nu omtrent udryddet i de til Atlanterhavet grænsende Havstrækninger; Nordkaperen træffes fra Sydgrænsen for Grønlandshvalens Udbredelse til omtrent 30—35° n. Br., og den skal i hvert Fald ikke overskride Ækvator. Finhvalerne har ogsaa Navnet Rørhvaler, og dette skyldes de dybe Furer, som strækker sig paa Forkroppens Bugside og som Fig. 106. En Finhval (Blaahvalen). ved at udspiles kan sækformet udvide Strubepartiet. De har alle en Rygfinne, men denne kan være lille, som hos Pu k k el hvalen; Meget stor er den hos Blaahvalen (Fig. 106). Pukkelhvalen kaldes paa Norsk »Knølhvalen« paa Grund af de Knuder, den har paa Overlæben og paa Brystfinnerne, et Navn, som for Resten er givet den af den norske Hvalfanger Svend Foyn, hvis Navnkundighed i Hvalfangstens Historie er at ligne med Verdenshistoriens største Hærføreres. Denne Hval er Englændernes »Humpback« og Grøn- lændernes »Keporkak». Den er ligesom Sletbagene en meget værdifuld Hval, og den giver da ogsaa i Tværmaal 35 Hektoliter Tran og 100 Kilo Barder. Dens Længde kan være indtil 50 Fod. Som alle Finhvaler er den fiskeædende, idet den følger Loddens og andre Smaafiskes Stimer; men den ynder desuden ogsaa »Kril«, altsaa den samme Føde, som Torsk og andre Fiske ligeledes op- søger. Under den norske Kyst træffes den ira Januar til hen paa Sommeren, da den søger til Grønlands Farvande. Pukkelhvalen er ligesom Nordkaperen og liere andre Hvaldyr meget hjemsøgt af flere Slags Snyltedyr, saasom al Hvalkopper og