Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

186 Følelser, Plinius tillægger Delfinen, saa som at Delfinen endog glæ- der sig, naar man kalder den Simon, hvilket skal betyde Flad- snude; alt kun Vidnesbyrd om, at man fra gammel Tid har fundet Delfinens Bevægelser yndefulde og tiltalende, hvori Nutidsmennesket samstemmer. Den klassiske Delfin kommer sjældent til de nordiske Kyster, hvilket derimod er Tilfældet med Marsvinet, som Vaar og Efteraar flokkevis ses, naar det er paa Vandring ti] og fra Østersøen. Skønt det heller ikke har synderlig økonomisk Værd, er det dog den eneste Tandhval, som ved dansk Kyst regelret udnyttes, om end ikke længer som forhen. Endog det gamle Marsvinfangerlav i Middelfart er opløst, saa at om dets Virksomhed snart kun dets Gilde-Skraa fra 1593 og den Lade, hvori den gæmmes, vidner om den ældgamle Herlighed. Færre end 60 Tænder i Kæberne har Spækhuggeren eller Sværdfisken, hvilket sidste Navn skyldes den høje Rygfinne. Dette dristige Rovdyr, som er de store Bardehvalers, Marsvins og Sælhundes Skræk (Fig. 107), kan være indtil 30 Fod langt, men det har ikke synderlig Vigtighed, fordi det heller ikke giver Lejlig- hed til regelmæssig Fangst. Dette er derimod Tilfældet med Grindehvalen, som i Flokke, »Grind«, jævnlig indfinder sig ved Færøerne, hvor den jages og dræbes i Hundredtal. Den bliver omtrent 15 til 20 Fod lang og er et vigtigt Køddyr for Færingerne. Endelig er der nogle Tandhvaler, som ikkun har Tænder enten alene i Underkæben eller alene i Overkæben. Af de første har for Nordens Vedkommende egentlig kun Døglingen eller Næb- hvalen, Grønlændernes »Anarnak«, nogen Værdi. Dens Navn »Næbhval«, ogsaa det engelske »Bo tt le n o se«, skyldes den lange Snudes Fremspring fra den hvælvede Pande; den bliver omtrent lige saa stor som Grindehvalen. Den lever ligesom saa mange andre Tandhvaler, foruden af Fiske, af Blæksprutter, som den mærkelig nok kan fange, skønt den kun har indtil 4 smaa Tænder fortil i Underkæben. Kaskelotten, ogsaa kaldet Pot h val en eller Sperma c el- hvalen, er den største af alle Tandhvaler; den bliver nemlig 60 Fod lang. Dens vældige Hoved har den Ejendommelighed, at Blæsehullet ligger tæt ved Randen af den brat afskaarne Snude; ved dens tykke, lave og buskede Sprøjt er den let kendelig imellem andre Hvaler. Denne Hval er nu sjælden i nordligere Havstræk-