Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring
Forfatter: Arthur Feddersen
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 394
UDK: 55146
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
186
Følelser, Plinius tillægger Delfinen, saa som at Delfinen endog glæ-
der sig, naar man kalder den Simon, hvilket skal betyde Flad-
snude; alt kun Vidnesbyrd om, at man fra gammel Tid har fundet
Delfinens Bevægelser yndefulde og tiltalende, hvori Nutidsmennesket
samstemmer.
Den klassiske Delfin kommer sjældent til de nordiske Kyster,
hvilket derimod er Tilfældet med Marsvinet, som Vaar og Efteraar
flokkevis ses, naar det er paa Vandring ti] og fra Østersøen. Skønt
det heller ikke har synderlig økonomisk Værd, er det dog den
eneste Tandhval, som ved dansk Kyst regelret udnyttes, om end
ikke længer som forhen. Endog det gamle Marsvinfangerlav i
Middelfart er opløst, saa at om dets Virksomhed snart kun dets
Gilde-Skraa fra 1593 og den Lade, hvori den gæmmes, vidner om
den ældgamle Herlighed.
Færre end 60 Tænder i Kæberne har Spækhuggeren eller
Sværdfisken, hvilket sidste Navn skyldes den høje Rygfinne.
Dette dristige Rovdyr, som er de store Bardehvalers, Marsvins og
Sælhundes Skræk (Fig. 107), kan være indtil 30 Fod langt, men
det har ikke synderlig Vigtighed, fordi det heller ikke giver Lejlig-
hed til regelmæssig Fangst.
Dette er derimod Tilfældet med Grindehvalen, som i Flokke,
»Grind«, jævnlig indfinder sig ved Færøerne, hvor den jages og
dræbes i Hundredtal. Den bliver omtrent 15 til 20 Fod lang og
er et vigtigt Køddyr for Færingerne.
Endelig er der nogle Tandhvaler, som ikkun har Tænder enten
alene i Underkæben eller alene i Overkæben. Af de første har
for Nordens Vedkommende egentlig kun Døglingen eller Næb-
hvalen, Grønlændernes »Anarnak«, nogen Værdi. Dens Navn
»Næbhval«, ogsaa det engelske »Bo tt le n o se«, skyldes den lange
Snudes Fremspring fra den hvælvede Pande; den bliver omtrent
lige saa stor som Grindehvalen. Den lever ligesom saa mange
andre Tandhvaler, foruden af Fiske, af Blæksprutter, som den
mærkelig nok kan fange, skønt den kun har indtil 4 smaa Tænder
fortil i Underkæben.
Kaskelotten, ogsaa kaldet Pot h val en eller Sperma c el-
hvalen, er den største af alle Tandhvaler; den bliver nemlig 60
Fod lang. Dens vældige Hoved har den Ejendommelighed, at
Blæsehullet ligger tæt ved Randen af den brat afskaarne Snude;
ved dens tykke, lave og buskede Sprøjt er den let kendelig imellem
andre Hvaler. Denne Hval er nu sjælden i nordligere Havstræk-