Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

199 Hannerne har ogsaa langt stærkere Bygning af Hovedets saa at kraftigere Muskler kan hæftes til dem, hvilket den Bidskhed, hvormed de indbyrdes kæmper om Hun- om den Plads, de har valgt sig. Fig. 112. Søløvers »Rookery«. sæler har grove og stive Haar, efter Alder og Aarstid noget uens i Længde, men al Tid uden bløde Haar i Bunden. Derimod har samtlige Pelsværkssæler en rigelig, silkeblød Underbund, der giver Hundyrenes og de unge Hanners Skind en høj Handelsværdi; de længere og grovere Dækhaar skifter i Længden efter Aarstiden og Dyrets Alder. Alle Haarsæler er gul- eller rødbrune og lysest, naar de bliver ældre. Pelsværkssælerne er helt mørke i den yngre Alder og bliver lysere med Alderen, men de er da graalige, og Sydens Arter er niere graa end Nordens. Med Hensyn til Kønnene er Hannerne i Vægt i Regelen tre til fem Gange saa tunge som deres Hunner. Knokler, svarer til nerne og Alle Øresæler ligner hverandre i deres Trang til at slutte sig sammen i Flokke og i deres polygame Vaner. De flokker sig lige- som Søelefanter og Hvalrosser, og de vælger til Samlingsplads i Avletiden særlige Strandbredder, hvor de regelret kommer, hvor Jægerne derfor sikkert kan vente dem, og som Jægerne mærkeligt nok kalder »rookeries«, hvilket Ord ellers bruges om Raagekolo- nier (Fig. 112). De ældre Hanner møder tidligst paa Avlepladsen, hvor de straks udsøger sig deres Lejested og venter Hunnernes