Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring
Forfatter: Arthur Feddersen
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 394
UDK: 55146
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
199
Hannerne har ogsaa langt stærkere Bygning af Hovedets
saa at kraftigere Muskler kan hæftes til dem, hvilket
den Bidskhed, hvormed de indbyrdes kæmper om Hun-
om den Plads, de har valgt sig.
Fig. 112. Søløvers »Rookery«.
sæler har grove og stive Haar, efter Alder og Aarstid noget uens
i Længde, men al Tid uden bløde Haar i Bunden. Derimod har
samtlige Pelsværkssæler en rigelig, silkeblød Underbund, der giver
Hundyrenes og de unge Hanners Skind en høj Handelsværdi; de
længere og grovere Dækhaar skifter i Længden efter Aarstiden og
Dyrets Alder. Alle Haarsæler er gul- eller rødbrune og lysest, naar
de bliver ældre. Pelsværkssælerne er helt mørke i den yngre Alder
og bliver lysere med Alderen, men de er da graalige, og Sydens
Arter er niere graa end Nordens. Med Hensyn til Kønnene er
Hannerne i Vægt i Regelen tre til fem Gange saa tunge som deres
Hunner.
Knokler,
svarer til
nerne og
Alle Øresæler ligner hverandre i deres Trang til at slutte sig
sammen i Flokke og i deres polygame Vaner. De flokker sig lige-
som Søelefanter og Hvalrosser, og de vælger til Samlingsplads i
Avletiden særlige Strandbredder, hvor de regelret kommer, hvor
Jægerne derfor sikkert kan vente dem, og som Jægerne mærkeligt
nok kalder »rookeries«, hvilket Ord ellers bruges om Raagekolo-
nier (Fig. 112). De ældre Hanner møder tidligst paa Avlepladsen,
hvor de straks udsøger sig deres Lejested og venter Hunnernes