Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

Forfatter: Arthur Feddersen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 394

UDK: 55146

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 436 Forrige Næste
12 dersom Fangen aner Uraad og vil undfly, rettes Havtaskens Tæn- der, som et frygteligt Gærde, eller Tasken smækkes sammen. Man kan komme ind, men ikke ud. Havtasken færdes langs vore Ky- ster, men heldigvis ikke særdeles almindeligt og heller ikke naar den hos os en saadan Størrelse, som den kan opnaa andet Steds. Men vi er tilfredse med de omkring to Alen, den kan have i vore Farvande og vi lader gærne andre have den Ære at huse Havtasker paa tre Alen. En saadan Krabat kan tage til sig; i en Havtaske, omtrent to Alen lang og som vejede hen ad 50 Pund, fandt Fr. Fig. 7. En armfinnet Fisk. Buckland to Hvarrer, en Tunge, en tre Kvarter lang Pighaj, tre Krabber, en Hvid- ling m. m. Havtasken indordnes af Videnskaben i en Fiskefami lie, som man paa Grund af dens mærkelige Form og nøgne Hud har kaldt Tusse- fiskene eller de arm fin- nede Fiske. Det sidsteNavn skyldes Brystfinnerne, der er skattede og derved er bievne armlignende. Denne Fiske- familie omfatter flere løjer- lige Former end nogen an- den, og der er næppe heller nogen, hvis Bygning tyde- ligere er afpasset efter dens Levesæt. I Fig. 7 er afbildet en Tussefisk, som i meget minder om Havtasken. Den har det store Gab med vældige Tænder tilfælles med vor Havtaske, men den har kun den ene Famletraad foran paa Hovedet og den er en lille Fisk, kun faa Tommer lang. Denne Fisk har for saa vidt en historisk Interesse for Nutidens Fiskekundskab, fordi den var, om ikke den første, saa én af de første Budbringere fra Hav- dyb, man hidtil havde ment utilgængelige for noget som helst Dyreliv. Et Eksemplar, næppe fire Tommer langt, drev nemlig op ved .Madeira og det satte straks den videnskabelige Verden i Un- dring, fordi man hurtigt fattede, at den var Repræsentant for en