Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

212 Franskmand Fraiche giver Mennesket Skylden for den Slags Ødelæggelse og vistnok ikke uden Grund. En Østerbanke, siger han, hvor Østerserne ligger stablede paa hverandre og i Forbin- delse med Bundens Sten danner talrige Mellemrum, kan under Højvande let blive helt dækket med Dynd. Men, saa snart Van- det falder, vil dette udskylle og rense alle disse Mellemrum og atter føre Dyndet tilbage til Dybet, hvorfra det blev bragt ind med det stigende Vand. Dersom nu Mennesket kommer med sin Skrabe og i Overmaal bortlager Østersen, vil der paa Banken frembringes større og mindre Uddybninger, der ikke kan skylles rene, naar de er bievne fyldte med Dynd, og i dem udvikler der sig saa efter- haanden en Hær af Blaamusling, Hjærtemusling og andre Dyr, som hindrer Østersens Trivsel. Menneskets lidet forudseende Ind- griben har ødelagt den Mark, som ved omhyggelig Drifl vedblivende kunde have ydet et rigeligt Udbytte. Det er en Kendsgærning, at de fleste Østersbanker ligger nær Kysterne og ikke langt (jævnede fra Flodmundinger eller Indvige med mindre saltholdende Vand end Havet. Allerede i Oldtiden kendte man til denne Østersens Tilbøjelighed for Ferskvand, og at Østers fra mindre salt Vand var federe og fyldigere end fra Havet. Romerne tænkte sig, at Østersen syntes om at rejse og at blive fjærnet fra det Sted, hvor den var avlet. Derfor bragte man Østers fra Brindisi til Avernersøen, et Par Mil fra Neapel, hvor de fik en yderligere fin Smag. I 1854 havde de Lacaze-Duthiers stadfæstet den allerede gamle Opfattelse, at Østersen var tvekønnet: hver Østers havde samtidig Æggestok og Sæd. Man vidste kun ikke, hvor vidt Æggene blev paavirkede af Sæden i selve Æggestokken, efter at de var udskilte fra denne og endnu laa indenfor Kappen, eller efter at de var bragt udenfor Skallerne. Den sidste Opfattelse var ret almindelig, men man spurgte saa, om Æggenes Befrugtning skete ved Moderdyrets egen Sæd eller ved Sæd fra andre Østers. Man har nu den Opfattelse, at Østersen avler, uden Parring, ved Hjælp af et særligt Organ (Bojanus-Kirtelen) og altsaa er tvekønnet. Der- imod er baade den portugisiske og den virginske Østers enkønnede. Den almindelige Østers avler i Sommerens Løb. Tidligt paa Foraaret svulmer Æggestokken og giver hele Kroppens forreste Del en mælkehvid Farve. Æggene samler sig i Avletiden i en Fold af Kappen iiær Skallens Yderkant, og det varer ikke længe, før man ved Hjælp af et Forstørrelsesglas kan skælne de smaa Individer,