Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

Forfatter: Arthur Feddersen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 394

UDK: 55146

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 436 Forrige Næste
at der er tilbage ikke alene lige lange Stykker af Hovedgrenen oven- og nedenfor Delingen, men ogsaa et lige langt Stykke af Sidegrenen, saa at der derved fremkommer et tregrenet Redskab al Y-Figur. Snoren bindes om de tre Stykkers Samlingssted og i en Fig. 123. Fiskekrog af Ben. lille Fisk gæmmes hvert Stykke af Hovedgrenen, me- dens Sidegrenens staar ud paa Fiskens ene Side. Skønt Trækroge til Fiskefangst har holdt sig i Brug og rimeligvis vil holde sig længe endnu, fordi de er billige at lave, saa vidt man har Adgang til haardt Træ (i visse Tilfælde bruges ogsaa tornede Grenstykker), har det rimeligvis ikke varet længe, inden man har ombyttet dem med Kroge af mere holdbart Materiale. Det laa da nær at udskære dem af Ben, Tandmasse eller af Hjortedyrs Takker. En Krog af Hjortetak er den i Fig. 123 viste; den er fra et Pælebygningsfund i Schweiz og kan kun være bleven brugt til Fangst af større Fiske. Fig. 124 og 125 fremstiller ligeledes Fiskekroge fra de forhistoriske Søfund i Schweiz; de skal begge være lavede af Bjørne- tand, men Krogen Fig. 125 maa vistnok være et Brudstykke, og man kunde være tilbøjelig til at tvivle, dersom den ikke havde en saa indsigtsfuld Kenders Vidnesbyrd, som Dr. Kellers; han er en Kender af de schweiziske Indsøers Pælebygninger trods nogen. Det er dog først egentlig i den neolithiske Tid, hvortil bl. a. Danmarks Stenalder, Skaldyngetiden, maa regnes, at virkeligt Fiskeri synes at blive mere almindeligt. Fra dens Fund skriver sig de sikreste Vidnesbyrd om, at Fiskeriet er blevet et stadigt Maal for Menneskets Arbejde og Virksomhed. Saa snart man først havde fundet Krog- formen og lavede Kroge af Ben og Tand, var der ikke langt til at gøre Krogen dob- belt, og Fig. 126, som gengiver en Krog fra Saint-Aubin, er vistnok den tidligste Dob- beltkrog, man kender. Til den neolithiske Tid bør ogsaa regnes den Flintkrog (Fig. Fig. 124 og 125. Fiskekroge af Bjørnetand. 127), som den lærde, svenske Natur- og Oldkyndige Sven Nilsson først har gjort kendt i Videnskabens Annaler, men som har vakt saa megen Tvivl. Kro- gen blev funden ved Loinma, Øresundskysten; den er noget over