Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

en Tomme lang fra Skaftet til den yderste Kant af Krogbuen. Der er ikke nogen Grund til at tvivle om dens Ægthed eller om lig- nende krogede Flintstykkers Anvendelse, selv om de ikke har en saa hel Krogform, som Stykket fra Lomma. De kan jo |A særdeles godt have været fæstede ind i andet Æmne, saasom Ben, og tilsammen med dette vl X'Z have udgjort et, omend ufuldkomment /) Krogredskab. I det etnografiske Mu- / seum i København findes saaledes fra en Grav i Syd-Grønland er Krogred- skab (Fig. 128), som er gengivet af Charles Rau i hans store Værk om det forhistoriske Fiskeri. Dette Krog- redskabs Skaft er lavet af et Stykke Knokkel, som er gennemboret med lire Huller, medens det tilhuggede Krogstykke er af Chalcedon. Knokkel og Sten har været sammenbundne, men Bindselet var bortraadnet i Gra- Fig. 127. Fiskekrog af Flint.ven- En saadan Forbindelse imellem to forskellige Æmner til et Krog- i redskab er ikke ualmindelig end- nu i vor Tid, og den har sikkert \ været almindeligere fordum. Man 1 har bundet og binder Ben, Sten, v Metal osv., altsaa et eller andet \ i haardt, skarpt og spidst Materiale 'L som Od til et Skaft af Træ eller lu W Ben. Fig. 129 gengiver en Torske- VXW krog; som Makah-Indianeren bru- TORl JffjM §er’ den er sammensat af et lige Tja Træstykke, fem ti] seks Tommer langt, og til dette er en spids Benod Fig-129. Indiansk . xt 1 Torskekrog. fastbunden. Naar man ser nærmere paa en saadan Od, kommer man uvilkaarlig til at mindes de ovenfor omskrevne Ben- og Sten- Gi. grønlandsk Fiskekrog. splinter, som saa jævnligt trælles i Fund fra forhistoriske Tider. Mange af disse har vistnok været Od til Krog- redskaber som Makah-Indianernes Torskekrog. De samme India- nere bruger endog en saadan Benbrod paa det Redskab, hvormed i Fig. 126. Dobbeltkrog af Ben. Fig. 128.