Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring
Forfatter: Arthur Feddersen
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 394
UDK: 55146
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
226
de fanger den kraftige Helleflynder. Deres Helleflynderkrog (Fig.
130) er saa ejendommelig, at det er værd, at skrive lidt nærmere
om den. Krogbuen og Skaftet laves af et vist Fyrretræs splintrede
Knaster, som bøjes i en Form, der minder om Aaget, der hviler
Fig. 130.
over Trækoksers Nakke. Disse Knaster
holder sig aldeles friske længe efter, at den
omgivende Vedmasse er raadnet og de er
meget stive og stærke. For at Knasten skal
kunne bruges, maa den være aldeles fri for
Harpiks, hvis skrappe Lugt ellers vilde
skræmme Fisken. Knasten flækkes i tynde
Splinter, som skrabes jævne og glatte og
derpaa puttes ind i en Tangplantes hule
Stængel, hvorefter de bages i hed Aske, ind-
til de bliver bøjelige. Saa bøjes Splintens
Spidser sammen, medens den endnu er varm;
Indiansk Helleflynderkrog. man binder om dem for at de, saasnart de
er kolde, kan holde Formen. Naar saa den ene Ende af Splinten
har faaet en spids Bennaal tilhæftet som Brod, er Helleflynderkro-
gen færdig. Redskabets frie Arm er bøjet udefter og omvunden
med Bast, hvorved den hindres i at flosse; endelig er der til denne
Arm bunden et Bindsel, lavet af Hvalsene, der tjener til at binde
om Madingen, saa at denne ikke kan glide af Kro-
gen. Hvalsene bruges ogsaa til at binde Krogen \
til Fiskelinen, som laves af de et Par Hundrede
Fod lange Stængler af Tangplanten Nereocystis lir/
lutkeana, der er tykkere end en Rullegardinsnor I
og meget stærke. Man kan tørre disse Stængler Jj
og de er da næsten saa sprøde som Glas; men
de bliver atter bøjelige og smidige, naar de kom- '
mer i Vand. Hellefiskekrogens ejendommelige
Form er afpasset efter Fiskens skakkede Kæft,
som næsten staar lodret. Saasnart Fisken griber
over den paa Bunden lodret staaende Krogs Brod, Fig. 131.
hvorpaa er fæstet en Blækfisk som Mading, fje- Rinesisk Fiskekrog,
drer Krogbuen og driver derved Brodden fastere i Fiskens Kæbe.
Vi har opholdt os saa længe ved dette sindrige Redskab, fordi det
saa ypperligt viser, hvorledes Mennesket véd at udnytte de Hjælpe-
kilder, der ligger ham nærmest for Haanden. Men hvor megen
Tænksomhed, hvor megen Erfaring, hvor megen Tid er der ikke