Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

Forfatter: Arthur Feddersen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 394

UDK: 55146

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 436 Forrige Næste
226 de fanger den kraftige Helleflynder. Deres Helleflynderkrog (Fig. 130) er saa ejendommelig, at det er værd, at skrive lidt nærmere om den. Krogbuen og Skaftet laves af et vist Fyrretræs splintrede Knaster, som bøjes i en Form, der minder om Aaget, der hviler Fig. 130. over Trækoksers Nakke. Disse Knaster holder sig aldeles friske længe efter, at den omgivende Vedmasse er raadnet og de er meget stive og stærke. For at Knasten skal kunne bruges, maa den være aldeles fri for Harpiks, hvis skrappe Lugt ellers vilde skræmme Fisken. Knasten flækkes i tynde Splinter, som skrabes jævne og glatte og derpaa puttes ind i en Tangplantes hule Stængel, hvorefter de bages i hed Aske, ind- til de bliver bøjelige. Saa bøjes Splintens Spidser sammen, medens den endnu er varm; Indiansk Helleflynderkrog. man binder om dem for at de, saasnart de er kolde, kan holde Formen. Naar saa den ene Ende af Splinten har faaet en spids Bennaal tilhæftet som Brod, er Helleflynderkro- gen færdig. Redskabets frie Arm er bøjet udefter og omvunden med Bast, hvorved den hindres i at flosse; endelig er der til denne Arm bunden et Bindsel, lavet af Hvalsene, der tjener til at binde om Madingen, saa at denne ikke kan glide af Kro- gen. Hvalsene bruges ogsaa til at binde Krogen \ til Fiskelinen, som laves af de et Par Hundrede Fod lange Stængler af Tangplanten Nereocystis lir/ lutkeana, der er tykkere end en Rullegardinsnor I og meget stærke. Man kan tørre disse Stængler Jj og de er da næsten saa sprøde som Glas; men de bliver atter bøjelige og smidige, naar de kom- ' mer i Vand. Hellefiskekrogens ejendommelige Form er afpasset efter Fiskens skakkede Kæft, som næsten staar lodret. Saasnart Fisken griber over den paa Bunden lodret staaende Krogs Brod, Fig. 131. hvorpaa er fæstet en Blækfisk som Mading, fje- Rinesisk Fiskekrog, drer Krogbuen og driver derved Brodden fastere i Fiskens Kæbe. Vi har opholdt os saa længe ved dette sindrige Redskab, fordi det saa ypperligt viser, hvorledes Mennesket véd at udnytte de Hjælpe- kilder, der ligger ham nærmest for Haanden. Men hvor megen Tænksomhed, hvor megen Erfaring, hvor megen Tid er der ikke