Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

Til medgaaet, inden Redskabet blev saa fuldendt, som det nu er det? Man kan da heller ikke undres over, at Indianeren eller Eskimoen stadig foretrækker denne Hellefiskekrog fremfor de Staalkroge, han for en billig Penge kan købe hos de hvide Købmænd, og hvis Udredning vilde koste ham langt mindre Ulejlighed. For Resten er denne Sammensætning af forskellige Materialer til en Fiskekrog ingenlunde nogen Sjældenhed. Man kan træffe dem lige fra Kina (Fig. 131) og ud over hele Sydhavet, fra Grøn- land og lige til vore Lystfiskere. Man bruger de forskelligste Æm- ner, Ben, Træ, Metal, Muslingeskal. Det er en Selvfølge, at efterhaanden, som Mennesket lærte Me- Fig. 132—134. Broncekroge fra Pælebygningsfund. tallerne at kende, blev disse ogsaa tagne i Brug. Fiskekrogen fulgte i saa Henseende nøje den almindelige Udvikling; Kobber og Bronce bøjedes til Fiskekroge, længe forinden der kunde være Tale om at bruge det mindre let tilgængelige Jærn. Saa snart Bronce- alderen er inde, har Fundene fra den Tid ogsaa af og til Fiske- kroge af Bronce; vi træffer dem som Gravgods i Norden og imel- lem Pælebygningssagerne fra Indsøerne i Schweiz osv., ja selv de spidse Ben- og Stensplinter erstattes nu af Broncenaale. Men med det bøjeligere Metal udfolder sig nu ogsaa den Krogform, som siden er den almindelige; Metalnaalen bøjes og enten bliver den til Dob- beltkrog eller kun den ene Ende af den bliver til Krogspids, medens den anden bliver til Krogens Skaft, hvortil Snøren kan fæstes, enten