Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

228 lige til eller til en Bugt eller et Øje. Endelig faar Krogspidsen en Modhage. Fig. 132—134, som gengiver Kroge fra Montellier-Sta- tionen i Kanton Freiburg, viser Udviklingen. Man har alle Størrel- ser af Broncekroge og de er enten lavede af Vire, naar de er smaa, eller ogsaa er de støbte. Med Metallets Indførelse naar Fiskekro- gen sin endelige Form. Det er kun dens Fremstilling, som ændres. Fra at være et Haandens Arbejde, gaar den moderne Fiskekrog over til at blive til Fabriksarbejde; den bliver en billig og let over- Fig. 135 og 136. Broncekroge til Blinkfiskeri. at man fra Broncealderen kun Tusindtal, som endog sælges efter Vægt og hvis Tab ikke spiller no- gen Rolle. Men mærkeligt nok er Fiskekrogen det eneste Redskab til Fiskefangst, som vi har faaet over- leveret fra Broncealderen, dersom man da ikke dertil vil henføre de Fiskekroge, som gengives i Fig. 135 og 136 og som findes i det kultur- historiske Museum i Lubeck. De er lavede af tynde Bronceplader, som er krogbøjede i Spidsen, me- dens Skaftet muligvis er formet, som det er, for at efterligne en blank Fisk. De skulde altsaa være de tidligste Redskaber til Blinkfiskeri, man kender, og derved skille sig fra de passivt virkende Kroge, da de vel sagtens har været brugte til at drage gennem Vandet. Naar vi her netop har skrevet, kender den passivt virkende Fiske- krog, bør det dog mærkes, at lige saa godt, som Spydet, Har- punen og Pilodden af Sten tidligere har kunnet være, foruden Vaaben i Ufredstider, udnyttede til Jagtbrug, saa kan de have været brugte ved Fiskefangst. Der er selvfølgelig ogsaa en paaviselig Udvikling af de aktive Redskaber af Sten og Ben, som øjensynlig har været brugte som Harpuner eller som Pile ved Fiskefangsten, om ikke just altid til straks at dræbe Byttet, saa dog til at fast- holde dette, indtil man kunde dræbe det med Spydet eller paa anden Maade. Fra de ældste Hulefund, fra Skaldynger, fra Moser og Søer har man disse Harpuner eller Fiskespyd. De synes længe at