Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

Forfatter: Arthur Feddersen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 394

UDK: 55146

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 436 Forrige Næste
heller ikke gennem Tiderne ændret Form, fordi delte ikke har været nødvendigt; man kan derfor i Regelen kun med Nøjagtighed afgøre, om en Sænkesten er fra Oldtiden eller ej, med mindre den træffes sammen med utvivlsomt sikre Oldsager. Det er endelig sandsyn- ligt, at siden Oldfolkene kunde lave Lerkar, kunde de ogsaa af Ler brænde Sænkevægt til deres Fiskegarn, og i Virkelighed træffes ogsaa den Slags; de er nemlig lavede af den samme ejendomme- lige, grovkornede Lermasse, som Pottevarerne. Men ogsaa andre Redskaber fra det ældgamle Fiskeri har man lært at kende fra de lærerige Fund i og ved Søerne i Schweiz. Saa snart et Fiskegarn har været i Brug og tages paa Land for at hænges til Tørring, renses det tillige for saadanne Ting, som i Vandet har fæstet sig til det, saasom Vandplanter, vandtrukne Grene osv. Rensningen sker ved Hjælp af en bøjelig Kæp, ligesom man ogsaa paa en lignende ordner det tørrede Garn. Af saa- danne Redskaber har man virkelig fremdraget enkelte i Schweizer-Søerne. Heller ikke sav- nes der Redskaber, som muligvis har tjent til Garnbinding. Det hænder jo, at Garn og Fiskeliner tabes og gaar tilbunds, uden at Fiskeren kan række dem. I saa Fald maa han, om han ikke vil miste sil Redskab eftersøge det. Dette sker nu for Tiden med et saakaldet Dræg d. v. s., ved et ankerlignende Redskab slæbes hen over Bunden, hvor Garnet eller Fiskelinen er tabt. Forbilledet for Nutidens Dræg eller »Klo« har man utvivlsomt i det Fig. 142 gengivne Redskab, som ogsaa skyldes Fundene fra Pæle- bygningstiden. Det er saamæn endda ikke meget ulig det Redskab, man endnu bruger i Vildbækken Arve, som nær Genéve strømmer til Rhöne; det moderne Redskab er ikkun af Hensyn til den ri- vende Strøm udstyret med Blyringe langs Skaftet. I Tørvemoser og under gammel Strandbred har man ogsaa ret almindeligt truffet ældgamle Eger eller Baade af udhulede Træstam- mer. Det er sikkert; at flere af disse skriver sig endog fra Sten- alderen, især fordi Mærkerne af de Redskaber, hvormed de er tilvirkede, tit tyder paa at have været ret ufuldkomne. Desværre gaar Brugen af udhulede Træstammer til Baad lige op til vor Tid. Ved Udstillingen i København 1888 var der saaledes hidbragt en i Fig. 142. »Klo« fra Pælebygningstiden. med flere Arme, der