Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

244 da Fiskeriel allerede begyndte at aftage, og at den kun gælder Falsterbod selv, medens Maiziéres Angivelser maaske gælder for hele Sundet (Dragør osv. medregnet). Endelig kunde det maaske komme i Betragtning, at, ligesom Menigmands almindelige Tilbøje- lighed til at overdrive let leder til den Formodning, at Hjemmels- mændene for den nys givne Beretning ogsaa var skyldige i Over- drivelse, saaledes vilde der kanske være nogen Anledning til at mene, at en lybsk Foged — og en saadan er Hjemmelsmand for følgende Efterretning — kunde linde det i sin Interesse at nedsætte det skaanske Fiskeris Betydning. Tygge Krabbe gav nemlig Frederik den Første denne Meddelelse (henimod 1530?): Herman Tilmand, lybsk Foged paa Falsterbod, sagde for baade Borgemester i Køge og for Hans Jensen, Raadmand sammesteds, og for flere, at der var i Fjor paa Falsterbod 7515 Baade, omtrent 5 Karle paa hver Baad osv. Vi har altsaa i Følge denne Kilde 37 000 Fiskere eller derover, og naar hertil føjes Salt- og Handelsskibenes Mand- skab, Købmænd, Øltappere, Haandværksfolk og det øvrige Tros, vil den Mængde, som fandtes sammenpakket paa en indskrænket Plads paa Falsterbod under Høstfiskeriet vistnok meget overstige 40 000 for det betegnede Tidsrum, Begyndelsen af del sekstende Aarhundrede«. Om det gamle Sildefiskeris Redskaber giver Henrik Krøyer følgende Oplysninger: »Med Hensyn til Fiskeriets Drift, da benyttede man to, endnu hos os almindelige Redskaber: Ned- går n, eller paa Havbunden faststaaende Garn og Drivgarn;, hvorimod andre Redskaber var forbudte, endog under Fortabelse af Liv og Gods. Efter disse to Slags Redskaber kan Fiskerne med Føje henføres til to, i Levemaade ganske forskellige Klasser: Ned- garns Fiskere eller, om man hellere vil, Dagfiskere og Drivegarns- Fiskere eller Natfiskere. Eriks Fiskeret skælner ogsaa meget be- stemt mellem disse Afdelinger under Benævnelserne »Sættere«, de første, og »Vragere« eller »Udsættere«, de sidste. Men uagtet efter Beskaffenheden af Nedgarnsfiskeriet, ved hvilket Garnene Natten over staar lodrette og ubevægelige paa Havbunden og uden at for- dre noget Tilsyn, uagtet, siger jeg, Fiskerne som en Selvfølge i al Mag bortsov Natten paa Landet, har den nysnævnte Lovgiver dog ikke hermed turdet berolige sig, men har anset det for nødvendigt udtrykkelig og under Straf at forbyde denne Afdeling af Fiskerne at komme paa Havet om Natten, rimeligvis for at forebygge al Anledning til Tyveri. Noget anderledes forholdt det sig med Drive-