Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

245 garnsfiskeren, som hele Natten fulgte sine Garn, hvor Strøm og Veji maatte føre dem, som saaledes ofte dreves langt bort fra sit Udgcingssted, saa at han først kunde naa dette op paa Dagen, og da endnu havde det samme Arbejde for sig som Nedgarnsfiskeren; hvilket, om muligt, maatte tilendebringes saa hurtigt, at lian kunde nyde nogle Timers Søvn om Dagen, for atter mod Aften at kunne begynde det samme Kresløb paa ny. Naar Uvejr indtraf, blev disse Fiskere ikke sjældent førte ganske bort fra deres Bestem- melsested«. Angaaende de Fartøjer og Baade, som blev brugte ved det skaanske Fiskeri og Marked, nævner Krøyer først de egentlige Fiskerbaade, som Tyskerne kaldte »Schuften« (Schuften, Schuyten), de danske Skuder. Han lænker sig, at disse Navne maa udledes al »at skyde«, fordi disse Fartøjer ved Hjælp af lange Stager med Jærnspids, »Skuestager«, blev skudte frem over Grundene. De var lette og fladbundede, skikkede ti] at landdrages, hvad Overenskom- sterne med Hansaen oftere antyder. De brugtes ogsaa til Krigsbrug i Forening med Krigsskibene »Kaagene«, som Landingsbaade osv., dels ogsaa særskilt og i stort Tal til Troppetransport paa kortere Afstande. Da saaledes Erik af Pommern (1430) vilde prøve at til- bagevinde Als, sendte Lubeckerne 700 Skuder til Hjælp for de holstenske Herrer; med disse kunde efter Krøyers Udregning sen- des henad 5000 Mand. Det var kun lovligt, at hver Skude havde ialt syv Skuestager, og disses Jærnspids maatte kun være en Haandsbred lang, hvilket synes at vise, at der til en Baad hørte syv Mand, samt at man frygtede, at give Fiskeren Vaaben i Haand. Kaagene var de almindelige Fragtskibe, men tillige Krigs- skibe. Købmændene maatte nemlig i ældre Tider være Krigere. De rejste selv med deres Ejendom, vaagede over den og ikke sjældent maatte de lade Livet ved dens Forsvar. Kaagene havde et andet Formaal end Vikingernes Rovskibe eller »Drager«, som de id betegnende kaldtes, og derfor ogsaa en anden Bygning; utvivlsomt var det stærke og rummelige Lastdragere. Det er i saa Henseende oplysende, naar Krøyer bl. a. henviser til Forfatteren Detmar, som under 1284 fortæller: Slæderne rustede deres Skibe og fore til Norge, hvor de gjorde stor Skade, ogsaa lagde de ad- skillige Kaage i det nordligste Øresund og andre Steder ni. v. Under 1342 mælder Detmar: ved samme Tid havde Lubeckerne ti store Kaage og fire Smækker i del nordlige Øresund og krigede