Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

Forfatter: Arthur Feddersen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 394

UDK: 55146

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 436 Forrige Næste
247 Sebastian Cabot (1497) opdagede New-Foundland, finder man her den rigeste Plads for Torskefangsten, som man ikke længe lod ligge unyttet. I Aaret 1579 fiskede allerede 150 franske, 100 spanske, 50 portugisiske og 30 engelske Farløjer paa New-Foundlandsban- ken. Men 1789 havde England alene sammesteds 402 Farløjer og 1911 Baade med 16 856 Fiskere. Det er overfor den Kendsgærning, at Fremmede allerede saa tidligt øvede Fiskeri under Island, ikke uden Grund, at C. Pon- toppidan indleder sine »Samlinger til Handels Magazin for Is- land«, udgivet 1787, med at skrive: »Det er besynderligt, at den Nation, som er i Besiddelse af Islands fiskerige Kyster, er den, som deraf mindst benytter sig og drager mindst Fordel. Hvor faa er ikke de Skibe, som fra de danske Stater gaar paa Fiskeri under Island? Hvor faa Aar siden er det ikke, at disse i denne Hensigt have begyndt at komme der? og endnu har Fiskeriet for samme hidtil været næsten en Bisag. Aarsagerne hertil er imidlertid ikke vanskelige at udfinde. C. Pontoppidan finder den nærmeste Grund til, at der fra Danmark ikke dreves noget omfattende Fiskeri med danske Far- tøjer, i det islandske Handels-Monopol, som fra saa langt tilbage herskede over Island. Det var Monopolhandelen, som holdt de Fremmede, d. v. s. enhver udenfor Handelsselskabet staaende, fjærnede. Endog naar der af Islændere prøvedes paa at udruste et Fartøj for at fremme »Hukkert-Fiskeriets« Opkomst, lagdes der Hindringer i Vejen, og da det tilvejebragte Fartøj Aar efter Aar ikke blev brugt, raadnede det tilsidst i en islandsk Havn. En Fiske-Hukkerts Mandskab omfattede, foruden Skipperen, en Styrmand, en Kok og en Bødker, seks Matroser og tre Drenge. »Hvilke Folk«, hedder det, »desuden maa være meget godt for- synede med de saa kaldede Fiskermands Klæder, som ere gode og bekvemme til at udholde Kulde, Regn og Søvand, og tillige passe- lige for Fiskeriet, saasom: Støvler, Fiskervanter, Ærmer, Skød- skind og deslige; ti hvilken Mand disse fattes, er aldeles utjenlig til at medtages paa én saadan Rejse«. Saa snart Hukkerten naaede Fiskebankerne og Mandskabet havde bjærget Sejl og Redskab, som ikke brugtes ved Fiskeriet, modtog hver Mand sin Fiskeline, Lod og Krog, liggende i en Kurv, samt Fiskehage og Kurv. Halvdelen af Mandskabet bestemtes til hver Vagt. De, som skulde have Vagt, iførte sig deres »Fisker- Harnisk« for at begynde Fangsten, hver Mand paa sin udviste