Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

248 Plads. Enhver Vagthavende tog Plads ved Fartøjets Luv-Side, og sænkede sin blanke fortinnede Krog, hvorpaa enten var hæftet en lille Tinfisk eller ogsaa første Gang som Mading noget Stokfiske- skind, et Stykke saltet Sild eller lignende, hvad man kan have ved Haanden. Krogen lader man løbe i Bund tilligemed Loddet, som vejede fem Pund og var godt fæstet til Linen. Men naar Loddet standsede ved at ramme Bunden, blev Linen straks draget, saa at Loddet hævedes 1 — 3 Favne fra Bund, for at det ikke skulde sætte sig fast. Langs Fartøjet stod nu 7—8 Mand i Rad, hver med sin Line og trækkende denne op og ned, indtil en Fisk tog Kragen, »hvilket let af en vel øvet Fisker kan mærkes; ti naar denne, end- skønt Søen gaar høj, og Skibet slingrer og stærkt arbejder, dog staar fast og fri paa sine Fødder, kan lian alligevel i en øvet Balance, uden at give Fisken efter, eller tage Misdrag, trække den jævnt op, indtil han kan skønne, om den har bidt sig vel fast i Krogen; sidder derimod Krogen løselig og ej fast nok i Fisken, fatter Fiskeren Loddet og Linen med den venstre Haand, tager i muligst Hast sin Fiskehage i den højre, slaar den i Fisken og der- ved drager den op paa Skibet«. »Den første Vagt er til Ende Klokken tolv om Natten; ti raa- bes der Kvarter: de, som har havt Vagt, afløses og søger deres K0Je, og de, som igen kommer paa Vagt, forsøger med at fiske paa forommældte Maade, saa længe denne saakaldte Hundevagt varer. Klokken fire om Morgenen raabes igen Kvarter, og Vagten afløses igen; imidlertid maa de Vagthavende bestandig søge at fange noget, ifald det er muligt, og hvis der er sket nogen Fangst i disse tvende nu paa tredje Vagt, da, naar Klokken er seks, raa- bes: Kok til Fyr! hvorpaa alle kommer ud af deres Køjer, da enhver straks søger hen til sin Post for at afskære og rense den langede Fisk, samt salte den. — De, som har Vagten, vedbliver at fiske og imidlertid at fange, hvad de kan. Derefter gaar den ene Dreng til Fyrs (Ildstedet) for at have Maden tillavet, naar Fangsten er saltel, og saaledes er nu Fiskeriet for et Ætmaal til Ende, i hvilken Tid, der kan være fanget lidet eller meget, ligesom Lykken har føjet, 1 Tønde eller fra 30, 40 til 1200 Kabliau eller mere. Derefter skaffes (spises) og holdes Bøn ved Sang og Læsning enten med halv eller hel Mandskab, ligesom Fiskeriet gaar for sig; ti, hvis der er noget at fange, da afløser de hinanden fra Linerne, hvorved den Orden følges, at man vender Halvtime-Glasset, naar de første gaar ned, og forbliver det i denne Stilling, indtil de