Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

249 samme igen kommer op for at afløse de andre, da Glasset atter omvendes, paa det at det samme Sand kan udløbe for disse, som lor de lørste. Nu fiskes og fanges igen paa den Vagt, ligesom tilforn er mældet, i lire Timer, nemlig til Klokken et eller to, da der atter raabes Kvarter; de, som har haft Vagt, afløses og gaar til Køjs, men de Vagthavende gør deres Bedste indtil Klokken fem eller seks med at fiske og fange, da der igen, ligesom om Morge- nen raabes: Kok til Fyr! og begyndes tillige at skære, rense og salte den Fangst, som man har faaet om Dagen. Saasnart man har rent Skib, bliver der skaffet (spist) og holdt Bøn, ligesom om Morgenen, enten med det halve af Skibets Mandskab, eller og med alle tilsammen, eftersom Omstændighederne udfordrer det, hvor- efter Vagten igen opsættes Klokken otte ligesom den foregaaende Aften «. Som man ser, er man i det attende Aarhundrede allerede langt inde paa rationel Fiskefangst, og denne synes, hvad Havfiskeriet vedrører, ikke at have brugt lang Tid til Udvikling. Det er som om det femtende og sekstende Aarhundredes store Søfarende og det i disse Aarhundreder skete Gennembrud i al Slags Foretag- somhed hurtigt har aabnet Øjnene for, at det ikke alene var de nyopdagede Landstrækninger og den derved fremkaldte Søfart, som aabnede Adgang til ikke hidtil hævede Rigdomme. Man indsaa, at Havet ikke ene var en Vej fra Land til Land, fra Verdensdel til Verdensdel. Man opdagede, mens Havene pløjedes af Skibenes Køl, at der under denne laa Skatte og ventede, saa snart Landenes Erobring tillod Havenes. Saa snart det viste sig, at Iveren efter at opdage var kølnet, og efter at de ny Handelsveje var regelret afstukne, blev der ny Maal for søfarende Folks Ihærdighed og man huskede paa, at nu maatte det prøves, om Havene kunde til- fredsstille den. Derfor kan man tænke sig, at Portugiseres og Spa- nieres Arvtagere, at Franskmænd, Engelskmænd og Hollændere vendte Blikket til de fiskerige Have. Saa udvikledes Fiskerigær- ningen til de store, aabne Haves Fiskeriers Udnyttelse: Sildefangst, Torskefangst og Sæl- og Hvaldrab. Det var altsammen noget, som gav Sølv i Skæppen. Men forinden vi afslutter Oversigten over Fiskeriets Udvikling med en Udsigt over tidligere Tiders Hvalfangst, kunde der være Grund til at nævne lidt om de Vilkaar, det tidligste Havfiskeri bød sine Arbejdere. Desværre har man herom grumme faa Vidnesbyrd. Saa meget er dog sikkert, at vi kan jo nok skønne det, efter hvad Arthur Feddersen : Havet. 22