Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

16 Lysorganerne for »Biøjne« paa Grund af deres Lighed med Syns- organer. Da alle Lysorganer er udstyret med Nerver, er det sand- synligt, at deres Virksomhed er undergivet Dyrets Vilje«. For at oplyse alt dette ved Eksempler, henvises til den paa- faldende mørke Dybvandsfisk, som er afbildet øverst paa foran- staaende Billede og som tilhører en Fiskefamilie, hvis videnskabe- lige Navn er Stomia tider. Familien omfatter væsentligst Dyb- vandsfiske, som er udmærkede ved lange Skægtraade og en frygtelig Tandvæbning. Den afbildede Stomiatide, en Echiostoma, har en prægtig blaalig Fosforisering, som udgaar fra et trekantet, paa Overkæven bag Øjet liggende Organ. Dette er overtrukket med en hvælvet Hud som en Slags Hornhinde og det kan desuden ved Muskler drejes saaledes, at Lyset slukkes eller tændes. Den tyske Ekspedi- tion kunde eftervise Lysevnen hos flere Stomiatider, men ikke hos de mærkelige Tussefiske fra Havdybet. Vort Billede viser (foruden i Fig. 23, S. 20) endnu fire forskellige Arter af disse Fiske med en imellem Øjnene fra Panden eller fra Snuden udgaaende Famletraad, som ender i en Knop og som kan ved egne Muskler føres i alle Retninger. Knoppen maa, efter dens Bygning at dømme, være et Lysorgan. Tidligere har man været tilbøjelig til at tyde denne Famletraad som en langt frem efter siddende første Rygfinne- straale. Hos en anden Slægt (Malthopsis) erTraaden afkortet til næsten Endeknappen alene og hos andre nærstaaende Former trækker den sig tilbage i en paa Snuden dannet Grube og bliver tvedelt, min- dende om Hududviklingerne paa Snuden af visse Flagermus. Vort Billede viser (Fig. 13—19) nogle af disse Fiske i deres naturlige Størrelse og de nævnte Organer i større Maal. Endnu kender man ikke, om man i disse Organer har noget med Lysningsredskaber at gøre eller ikke. »Lysorganers Tilstedeværelse«, skriver endvidere C. C hun, »gør det fatteligt, at talrige Dybvandsdyr er udstyrede med godt udviklede, tit endog uformeligt dannede Øjne. Hos de i det aabne Hav levende Dyr har Øjet tilmed undertiden mistet Kugleformen og faaet Kikkertform. En saadan Omdannelse har man først lært at kende hos visse Krebsdyr. Hos disse har en Del af det store Facetøjes Led strakt sig saaledes, at der er indtraadt en Tvedeling i et »Frontøje« og et »Sideøje«. Frontøjnene med deres overordent- lig udtrukne Facetled er især skikkede til at opfatte Genstande,