Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

sidst farves ogsaa den dødsdømte Hvals »Pust« af Blodet, som alt længe har rødnet Vandet omkring den. Saa hviler Harpunereren og Baaden slipper sit Tag, medens Hvalen i Dødskamp svømmer omkring i en og samme Kres. Naar Døden er nær, bliver Blodet, som rinder fra Sprøjtehullerne, »saa tykt som Tjære«, og med Dy- rets sidste Kræfter hvirvler det Vandet som en sand Malstrøm. Den døde Hval lægger sig paa Siden, og Fangerne nærmer sig derpaa til den for at slæbe den til Fartøjet. Det gælder nu om at sikre sig Hvalkroppen. Grønlandshvalen er mere tilbøjelig til at synke end Bardehvalen fra Stillehavet, Kaskelotten synker undertiden, men Finhvalerne gaar næsten altid tilbunds. Dog er det sjældent, at Grønlandshvalen synker saa dybt, at den ikke kan hales op til Overfladen af Mandskabet fra en eller to Baade. Den fanges mest paa ret grundet Vand, hvor man da kan lægge Kadaverne for An- ker eller ogsaa afmærker dem med Bøjer. En Dag eller to efter Drabet driver de op i Vandbrynet. Hvaler, som synker paa meget dykt Vand, kommer dog aldrig op. Nogle Hvaler flyder umiddel- bart efter Drabet, men synker saa lidt efter lidt. Ved Hjælp af særlige Harpuner sikrer man sig Hvalerne, idet man slaar dem fast paa det Sted af Hvalen, hvor der er bedst Hold og dernæst haler i de til Harpunerne fæstede Liner. Men dette er en ufuldkommen Fremgangsmaade og man har søgt paa flere Maader at faa bedre Hold paa Hvalkroppene og ikke mindst for at bjærge dem, som er sunkne paa dybt Vand. Det er tit et brydsomt Arbejde, inden Hvalkroppen ligger fortøjet ved Fartøjet. Nogle Hvalfangere lægger Hvalen bi med Halen, andre lægger den med Hovedet frem efter. Men hvorledes den nu end lægges, saa sikrer man sig den ved at slaa Reb om den og derved fæstne den til Fartøjet (Fig. 159). Derpaa kan man tage fat paa »Flænsningen«, d. v. s. Spækkets Aftagelse og Overførelse til Fartøjet. Saa snart Hvalen er lagt bi ved Fartøjet, lægges Platfonder udenbords, hvorfra Arbejdet kan tilses, Ophalingstaljer bringes i Orden og Hvalen fæstes fremefter Styrbordssiden ved Hjælp af en Kæde, lagt omkring Halen og umiddelbart foran Halefinnerne; den gaar gennem en Aahning i Skanseklædningen og fastgøres til Bugsprydet. Derefter kan Ud- skæringen begynde. Det er nødvendigt, at Spækket fjærnes saa snart, som det er muligt, fordi Hvalen hurtig svulmer ved Luft- udvikling i dens Bug, fordi den er til Ulejlighed, dersom Vejrliget bliver uroligt, og endelig fordi der kan tilbyde sig ny Fangst. Offi-