Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

278 eller ved Sættegarn. Under de store, norske Torskefiskerier, som f. Eks. falder i Lofoten og alle ved Vintertid, søger Torsken (Skrei- den) fra det aabne Hav under Land for at avle. I Lofoten er Fiskeriet i Almindelighed paa Højden først i Februar, og saa er ogsaa den Tid inde, da den talrigste Fiskerskare, som vil »ro Fi- sket«, er samlet i Lofoten. Fiskepladserne er da opfyldte af Baade og især i Vestfjorden er der en Hærskare af dem; i Marts 1898 'var der paa det nærmeste 30 000 Fiskere samlede paa den forholds- vis lille Strækning, og disse Fiskere var hiddragne fra Hjem langs Norge, der strakte sig over omtrent 9 Bredegrader d. v. s. en Stræk- ning som fra Italiens Nordgrænse til Siciliens Sydkyst. Haandsnøren, eller som den i Norge kaldes Dybsagnet, er det ældste og mindst sammensatte Redskab. Den kan bruges overalt, skri- ver Løberg, naar Fisken har vist sig og sat sig fast paa Grundene. Til Agn bruges Sild, Rogn eller allerhelst Lodde, en lille til Laksene hørende Fisk, som minder om Smælt og som i talløse Skarer i Avletiden strømmer ind mod Finmarkens Kyster, hvor saa den saakaldte, magre Loddetorsk fanges. Et andet Fiskeri med Haand- snøre, nemlig Rykkefiskeriet kræver ingen Agn; enten en enkelt Krog eller liere, som med Ryggen mod hverandre er samlede neden- for »Tinsild« og med dem fæstede til Fortømmen. De hæves og sænkes nemlig i Ryk, omtrent som naar der pilkes. Haandsnøren er omtrent 100 Favne lang, og da den er et billigt Redskab, kan selv Fattigfolk overkomme at skaffe sig den og tjene sin Føde ved dens Hjælp. I Lofoten har Baadene 3—5 Mand, og de fisker over Dybder paa 30—90 Favne. For omtrent treti Aar siden regnede man, at en Baad med fem Mand kunde med jævn Fangst daglig indfange 200 Fisk; men det kunde ogsaa hænde, at der fangedes indtil 500 Torsk og saa var Baaden fyldt. Langline- eller Bakke fiske riet er en yderligere Udvikling af Fiskeriet med Haandsnøre, og disse Fangemaader var i lange Tider de eneste, hvorved Torskefangsten blev dreven i Norge. Man har for Resten tillagt en norsk Mand Æren for Indførelsen af Lang- liner. Til fuld Udrustning hører, skriver Løberg, foruden hvad der medføres i Reserve, 6 »Stamper« eller 24 »Bojler« Kroge (Ang- ler), hvilket udgør 24 store Hundreder. Krogenes indbyrdes Afstand paa Linen er 4—6 Fod. I Lofoten sættes Langlinerne indtil et Par Mil fra Kysten og enten paa Bunden eller oppe i Søen paa 40—60 Favnes Dyb. Naar Linerne har staaet Natten over, træk- kes de, hvilket i Almindelighed er Høvedsmandens Arbejde, idet