Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

Forfatter: Arthur Feddersen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 394

UDK: 55146

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 436 Forrige Næste
283 (Hyse) sker dog nærmest nær Kysten og i Fjordene, hvor der fiskes fra de talrige Smaabyer, som ligger spredte udenfor Skærene og hvis Hovedsyssel er Havdrift. Bankfiskeri efter Stortorsk og Lange drives i ikke ringe Om- fang Ira Sverige, nemlig fra Bohuslen. Fiskepladserne strækker sig lige fra Skagen og langt ud i Nordsøen. Fangemaaden er den samme, som den af norske Fiskere brugte, nemlig med Langline (Storbakke). Dette svenske Fiskeri er selvfølgelig ikke af den Vig- tighed, som Nordmændenes, men det giver dog flere end 1000 Mennesker Arbejde og det indbringer omtrent 500 000 Kr. om Aaret. Allerede saa tidligt som i Februar farter Bohuslens Fiskere ud paa dette Fiskeri. Fra Island og Færøerne har der, ligesom fra hele Norden, længe været drevet Fiskeri efter Stortorsk. Endnu for 60 Aar siden var det kun Enkelte, som fiskede fra Dæksfartøjer, og disse var kun smaa. H. V. Fie dier kunde derfor den Gang skrive, at Islæn- derne i Almindelighed ikke fiskede fra Dæksfartøjer, men fra Joller og Baade paa 2—12 Aarer, og saa mange Aarer, saa mange Mand. Nytten af Sejl indrømmedes, men det var ikke almindeligt, at man havde Evne til at skaffe dem. Imidlertid var dog de største Baade, der var sjældnere og kun i enkelte velstaaende Folks Eje, altid indrettede til Sejl og ligesom de mindre, naar de førte Sejl, taklede med to Master. Islænderne var den Gang kun daarlige Folk til at bruge Sejl. De hejstes betegnende nok kun i smukt Vejr. I haardt Vejr, naar den kyndige Sømand netop stoler paa Sejlene, bjærgede Islænderne deres og »laa paa Aarerne«, som det hedder. Jollerne og Baadene var byggede lange og smalle af meget smalle, klinklagte Fyrrebord; da de tillige var høje i Forhold til deres Vidde, var de følgelig meget ranke, men paa den anden Side bjærg- somme i den Søgang, man saa tit maatte kæmpe med. Derfor gik man heller ikke ud paa Fiskeri, uden naar Vejrliget var godt og naar Dønningen nogenlunde havde lagt sig. Islænderen drev den Gang heller ikke Fiskeriet over to Mil fra Land, sjældent saa langt. Man fiskede’ Stortorsk om Vinteren og Smaatorsk om Sommeren. Fiskeredskaberne var alene Medekroge, altsaa Haandsnøre, og Sættekroge (Bakker). Medekrogen var i Almindelighed 3—4 Tom. lang og 2—21/2 Tom. fra Hage til Nakke; paa Snøren noget oven for Krogen var fæstet et Stykke By eller en Sten, som vejede omtr. 4—5 Pd. Snøren var fra 40—100 Favne lang. En Bakke havde fire Sæt Kroge, d. v. s. 100 Kroge i hvert Sæt. 24*