Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring
Forfatter: Arthur Feddersen
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 394
UDK: 55146
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
283
(Hyse) sker dog nærmest nær Kysten og i Fjordene, hvor der
fiskes fra de talrige Smaabyer, som ligger spredte udenfor Skærene
og hvis Hovedsyssel er Havdrift.
Bankfiskeri efter Stortorsk og Lange drives i ikke ringe Om-
fang Ira Sverige, nemlig fra Bohuslen. Fiskepladserne strækker
sig lige fra Skagen og langt ud i Nordsøen. Fangemaaden er den
samme, som den af norske Fiskere brugte, nemlig med Langline
(Storbakke). Dette svenske Fiskeri er selvfølgelig ikke af den Vig-
tighed, som Nordmændenes, men det giver dog flere end 1000
Mennesker Arbejde og det indbringer omtrent 500 000 Kr. om
Aaret. Allerede saa tidligt som i Februar farter Bohuslens Fiskere
ud paa dette Fiskeri.
Fra Island og Færøerne har der, ligesom fra hele Norden,
længe været drevet Fiskeri efter Stortorsk. Endnu for 60 Aar siden
var det kun Enkelte, som fiskede fra Dæksfartøjer, og disse var kun
smaa. H. V. Fie dier kunde derfor den Gang skrive, at Islæn-
derne i Almindelighed ikke fiskede fra Dæksfartøjer, men fra Joller
og Baade paa 2—12 Aarer, og saa mange Aarer, saa mange Mand.
Nytten af Sejl indrømmedes, men det var ikke almindeligt, at man
havde Evne til at skaffe dem. Imidlertid var dog de største Baade,
der var sjældnere og kun i enkelte velstaaende Folks Eje, altid
indrettede til Sejl og ligesom de mindre, naar de førte Sejl, taklede
med to Master. Islænderne var den Gang kun daarlige Folk til
at bruge Sejl. De hejstes betegnende nok kun i smukt Vejr. I
haardt Vejr, naar den kyndige Sømand netop stoler paa Sejlene,
bjærgede Islænderne deres og »laa paa Aarerne«, som det hedder.
Jollerne og Baadene var byggede lange og smalle af meget smalle,
klinklagte Fyrrebord; da de tillige var høje i Forhold til deres
Vidde, var de følgelig meget ranke, men paa den anden Side bjærg-
somme i den Søgang, man saa tit maatte kæmpe med. Derfor gik
man heller ikke ud paa Fiskeri, uden naar Vejrliget var godt og
naar Dønningen nogenlunde havde lagt sig. Islænderen drev den
Gang heller ikke Fiskeriet over to Mil fra Land, sjældent saa langt.
Man fiskede’ Stortorsk om Vinteren og Smaatorsk om Sommeren.
Fiskeredskaberne var alene Medekroge, altsaa Haandsnøre, og
Sættekroge (Bakker). Medekrogen var i Almindelighed 3—4 Tom.
lang og 2—21/2 Tom. fra Hage til Nakke; paa Snøren noget oven
for Krogen var fæstet et Stykke By eller en Sten, som vejede omtr.
4—5 Pd. Snøren var fra 40—100 Favne lang. En Bakke havde
fire Sæt Kroge, d. v. s. 100 Kroge i hvert Sæt.
24*