Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

305 det strænge Indhalingsarbejde lettere. Ved Hjælp af Haandspil drog man de indtil 400 Favne lange Liner og vandt allerede her- ved stor Lettelse for Haandens Arbejde. Endnu større blev dog Vindingen, da Dæksbaadene ombyttedes med Kuttere paa 30—40 Tons, og man paa dem fik Dampspil og nu senest Petroleums- motorer i Brug. Derved vandt man tillige, at man kunde gøre Draglinerne næsten dobbelt saa lange, og altsaa ogsaa kunde af- fiske i hvert Træk et meget større og langt dybere liggende Stykke af Havbunden end hidtil; man fisker nu paa omtrent 40 Favnes Dyb, »saa dybt Vand, som Rødspætten overhovedet lever paa i større Mængde«. Frederikshavn er Hovedpladsen for dette Fiskeri. (Fig. 172). Fangsten af de andre Fladfiske (undtagen Helleflynderen), saa- som af Pighvarre, Slethvarre, Tunge, Skrubbe, Ising osv. sker samti- dig med Fangsten af Rødspætte. Kun efter Tunge fisker man i Katte- gat med særlig for denne Fisk lavede Ned-eller Sættegarn. I Kattegat drives Tungefiskeriet især i Læsø Rende’s dybe Vand, endvidere imellem Grunden Tangen og Fornæs og fremfor noget Sted i Dyb- den mellem Anholt, Hesselø og Nordsjælland, hvor Halsnæs-Fiskerne længe havde et lønnende Tungefiskeri; det falder rigest i Maane- derne April—Juni, men indbringer nu for Tiden langtfra, hvad det tidligere indbragte; det gav saaledes 1888 et Udbytte af over 200 000 Kr.; i 1903 naaede i Modsætning hertil Indtægten af Tungefiskeriet i de tre nævnte Maaneder kun lidt over 10 000 Kr., hvorved rigtig- nok maa mærkes, at Vejrliget hele Fisketiden var meget uheldigt. I Nordevropa er det især omkring Østersøen, at Aa le fiske- riet indbringer større Værdier. For Norge kar Aalefangsten ikke videre Vigtighed, om det end kan udvikles til mere end i Nutiden, og det samme gælder for den svenske Vestkysts Vedkommende, hvor der ogsaa træffes og fanges Aal, men ikke i nogen nævnevær- dig Mængde. Anderledes stiller det sig med den svenske Aalefangst, som falder omtrent fra Stockholms Skærgaard og til Øresund. Som i Danmark skælner man i Sverige imellem den Aalefangst efter Aal, der hele Aaret om opholder sig langs Kysterne, og som udøves ved Hjælp af Krogsæt (Aalebakker) eller ved Stangning med Aale- jærn, og modsat den Fangst, som kun gælder Vandreaalen. Den