Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

Forfatter: Arthur Feddersen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 394

UDK: 55146

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 436 Forrige Næste
306 sidstnævnte Aalefangst sker fra Sommerens Slutning indtil Vinter- tid og den udøves ved Hjælp af »Hommar« af noget uens Indret- ning ved de forskellige svenske Kyster. Men en »Homma« er ikke forskellig, eller i hvert Fald ikke synderligt, fra den danske Aale- ruse, som vi vil nævne udførligere længere frem efter. Værdien af det svenske Aalefiskeri er Aar om andet ikke saa lidt over en halv Million Kroner. Langt større er dog det Udbytte, som det danske Aalefiskeri giver. For Aaret 1901 var saaledes det samlede Udbytte af al Aalefangst nær 2x/2 Million Kr. og heraf skyldtes atter over en Mili. Kr. Rusefangsten, mens ca. 600 000 var Udbyttet af Vaad- fiskeriet. Vor Aalefangst skyldes nemlig mestendels enten den passive Aaleruse eller del aktive Aalevaad. Disse tvende Fangemaader retter sig efter Aalens Alder, idet Rusefangsten for en stor Del har lil Opgave at indvinde den paa Vandring værende Blankaal, altsaa den udvoksede og lil Forplantelse inden føje Tid tjenlige Aal. Derimod gælder Vaadfiskeriet den gule Sommeraal. Overfor disse Aalefiskeriers Udbytte træder Krogfiskeriets og Aalestangningens ikke saa lidt tilbage. For omtrent treti Aar siden lærte de danske Fiskere af Fiskerne langs Østersøens Sydkyst at bruge Aaledrivvaad, et Vaadbrug, som drives ved Hjælp af Sejlkraft. Vaaddet er i Hovedsagen ind- rettet som et almindeligt Vaad. Det har Arme og Sæk, som dette og ligeledes Dragliner, Stylter osv., men tillige en Kalv, der hin- drer Aalene i al undvige, naar de har naaet ind i Sækkens eller Hovens bagesle Del. Drivvaad bruges fra Fartøj, »som med bakke Sejl driver igennem Vandet og trækker Vaaddet med sig. Den ene af Linerne er fastgjort i Stevnen af Fartøjet, den anden til en Ud- ligger, som lægges ud agter, hvorved Vaaddet udspiles mere. De i selve Vaaddets Overkant og Overliget befæstede Flaade holde Vaad- del oppe« (C. F. Drechsel). De Vægte, som holder Vaaddet til Bunden, maa være afpassede saaledes, at Vaaddet netop slæber hen over den. Naar Vaaddet er ført i nogen Tid, hales det ind, og Fangsten puttes i Fartøjets Dam. Et andet Vaadfiskeri, men udelukkende et Sommerfiskeri, hvad Drivvaadfangsten ikke er, bruger til Fangst det saakaldte Aale- haandvaad. Dette føres ved Haandkraft fra aaben Baad henover Fjordbunden i Kystegne, hvor der er rigelig Tanggrøde. Under Vaaddragningen stødes af og til med en Stage, som ender i en