Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

316 et omtrent firti Favne langt Tov, i den ene Ende fæstet til en større Sten og en halv Snes Favne fra den modsatte Ende til en stor Glaskavl d. v. s. en hul Glaskugle. Ved Stenen ankres Tovet, ved Glaskavlen bæres det oppe i Søen, men dog kun saaledes, at Glaskavlen staar en halv Snes Fod under Vandbrynet. Til Lakse- tovets øverste Ende er fæstet Laksekobben, et omtrent alenlangt flydelet Træstykke. Et Par Favne under Laksekobben er den egentlige over treti Favne lange Fangeline fæstet. Fange- og Lakse- linen bæres oppe i Vandbrynet ved Hjælp af Flaad, som tillige er Udgangspunktet for Tavserne eller Forløberne, der ender i de med Sild eller Tobis agnede Kroge. Det bornholmske Laksefisken dri- ves fra Efteraaret til Udgangen af Maj. — Desværre er den born- holmske Laksefangst for Tiden gaaet langt ned i Værdi; i 1901 var Udbyttet ikke meget over 60 000 Kr., medens det tidligere af og til aarlig har naaet op til over et Par Hundrede Tusende Kroner. Der er endnu liere andre Fiskerier i de nordiske Egne, som kunde kræve lidt nærmere Beskrivelse. Imellem dem ikke mindst Hummerfiskeriet og for Danmarks Vedkommende Rejefiske- riet. Men vi foretrækker senere at nævne de ved dem brugte Fangemaader, ligesom ogsaa Østersfiskeriernes, hvor de i an- dre Lande er nok saa typiske, som i de skandinaviske Lande, og hvor Erobringerne fra Havet er mere storslaaede. Der er andre Folkefærd end Nordens, der lægger Havets Rigdom under deres Vilje. ANDRE FOLKEFÆRDS FANGST. Uden for de skandinaviske Lande kommer for Tiden intet andet Folk Engelskmændene og Nordamerikanerne nær, naar det gælder Havets Udnyttelse og den dermed i Forbindelse staaende Storindustri. Deres Sømandsdygtighed, deres Handels- virksomhed og deres industrielle Snille bidrager tilsammen til den