Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

328 Fig. 185. Hummerring med Lukke. egentlig kun en videre Udvikling af den Ring, som bruges i Fæisk- Vcindene til Krebsefangst og som kun er en Jærming, lixoipaa løst er fæstet et Stykke Fiskenæt. Efter at en saadan Ring har faaet et Stykke Kød siler en død Fisk bundet paa Nættet, sænkes den i Vandet, hvorfra den let igen kan hæves, fordi den fra tre Punk- ter har Snore, der samles i en »Hanefod« ved Ophalingslinen. Denne Ring, enten den nu bruges til Hummer- eller Krebsefangst, har ikke noget Hold paa den Krebs, som har søgt hen til Lokkemaden, og den bli- ver kun paa Ringens Næt, forsaavidt den skræmmes og derfor klamrer sig fast, mens Redskabet optages fra Søen. Jyske Fiskere lavede det derfor saaledes, at der til Rin- gen føjedes et Lukke, som faldt sammen om Hummeren, naar Ringen blev draget (Fig. 185); derved hindre- des Fangsten i at undvige. Hummerringene er nu efterhaanden mere eller mindre forladte, og man har efterhaanden vendt sig til Hummertejner og disse giver man endda ligefrem Form som store Musefælder. Medens Hummertejnen er at sammenligne med en Ruse af Tremmeværk, er Krabbetejnen (Fig. 184) at jævn- føre med disse halvkugleformede Musefælder, som er saa alminde- lige. Hummer- fælden(Fig. 186) er konstrueret af J. W. de Caux, og den har, for- uden den Egen- skab, at den fan- ger godt Og at Fig. 186. Engelsk Hummerfelde. Fangsten let ud- . taees tillige den ai staa støt paa Bunden og ikke mindst, al den tillader Undermaalshummer at undvige og kun tilbageholder de sælgeværdige; imidlertid er den noget vanskelig at føre og den