Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

Forfatter: Arthur Feddersen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 394

UDK: 55146

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 436 Forrige Næste
337 dersom Vejrliget er fint og lover at holde sig. I sidste Tilfælde hæn- ges en Lanterne paa en Dory, som bindes til en af Trawl-Bøjerne og som maa ligge ude hele Natten, for at Fartøjet kan holde sig i Nærheden. Det er nemlig saa strængt et Arbejde, at hive Ankeret op og der tabes saa megen Tid derved, at mange Skippere foretrækker at lægge Trawllinerne ud under Sejl, fremfor at ankre, hvor de kun har ringe Kundskab til, om der er Hælleflyndre i tilstrækkelig Mængde. Trawllinerne ligger ude fra femten til atten Timer, inden de hales, d. v. s. dersom Vejrliget er godt. I modsat Tilfælde kan det stundom vare Dage, inden det lykkes at bjærge Fangsten. Ved Ind- halingen bruges en Vinde, som fæstes til Doryens Essing i Forstavnen, og som drives af den ene Mand i Baaden, mens den anden agter ud tager mod Linen og skyder den i Baaden. Der hører stor Øvelse og Dygtighed til at vinde Linen ind, et Arbejde som ingenlunde gaar jævnt, fordi Linen tit sidder fast eller er gaaet i Ulave; pludselige Ryk kan let kæntre Fartøjet, især dersom Vejrliget er uroligt Paa lavt Vand er Indhalingsarbejdet af anden Art, fordi man ikke har Brug for Vinden. Hælleflynderen følger nemlig paa flere Kyster Lodden, naar denne Fisk nærmer sig Land for at avle, og man kan da fiske den paa en Dybde af kun 5—10 Favne Men til Gengæld for det lettere Arbejde ved Indhalingen, er Hælleflynde- ren mere urolig i lavt Vand og sætter større Kraft paa at undfly. Naar en Fisk paa 100 — 200 Pund tages fra Bunden paa en Trawl- line, jager den paa og faar Doryen til at snurre rundt. Den kan dog ikke fare langt i een Retning, fordi Redskabets Vægt er for stor at slæbes over Havbunden. Fisken bliver snart træt og kan da hales ind til Doryens Side, hvor den faar to—tre Slag over Snuden, hvorved den let dræbes og tages ind i Baaden. Megen Hælleflynder bringes færsk i Land. Men fra fjærnt lig- gende Banker kommer Fisken altid i iset Tilstand. Bankfiskerne lader lor det meste Blodet rinde af Fisken ved nær Halefinnen at give den et Snit tværs over Halen. Der vil derved opnaas, at Fisken holder sig hvid i Kødet. Ligeledes pakker de Fisken med den hvide Side opefter, fordi de derved mener, at denne bedre hol- der sin rene Farve. Men disse Hensyn tager Kystfiskerne ikke. Da Makrelfangsten fra Nordamerika var i stærkest Udvik- ling, i Aarene 1820—1870, udøvedes den saa godt som udelukkende ved Hjælp af Smaakroge. I mange Aar var der, mest fra Cape Cod og nordefter, fra 600—700 Fartøjer sysselsatte med dette Arthur Feddersen: Havet. o