Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

343 det ualmindeligt store, skotske Sildefiskeri i 1880 vurderedes kun til 18 Miil. omtrent. Saa tog det hollandske Sildefiskeri senere stærkt af og blev dre- vet mindre ihærdigt af Hollænderne, som trykkedes af skotske og andre Foretagender. I 1861 var der kun omtrent 100 Buiser og Værdien af den af dem hjembragte Sild naaede ikke en Mili. Kr. Overfor denne Nedgang tog Hollænderne sig sammen, saa at de alt for en Snes Aar siden havde fordoblet Udbyttet. Hollænderne reformerede nemlig helt deres Sildefiskeri, dels derved, at de opgav de gamle Fangstfartøjer (Fig. 194) og ombyttede dem med ikke alene sødygtige, men ogsaa hurtigt sejlende Fartøjer, og dels ved at del- agtiggøre Mandskabet i Udbyttet, samtidig med at de ny Fartøjer fik færre Folk, fordi Indhaling af Garnene mv. var lettere og ikke krævede saa mange Kræfter som forhen. Derimod har Hollænderne vedligeholdt deres gamle, prøvede Behandling af Silden, og de Er- faringer, som gennem Tiderne er indvundne af dem, kommer nu de gamle Sildefiskeres Efterkommere tilgode. Den hollandske Garnlænke havde tidligere i Regelen 75 Stkr. Garn; men efter at Dampspil til Garnenes Indhivning er indført, bruges for det meste 100 Sikr. Garnlænken udlægges, enten mens Fartøjet driver eller ogsaa mens det sejler i »smaat« Vejr. Hurtig- hed og Snarraadighed kræves mest af Mandskabet, naar Garnlænken »sejles« ud, især om det er en let, frisk Brise. Garnene udsættes om Aftenen, og de optages tidligt paa Morgenen. Naar hele Læn- ken er i Vandet, hænger selve Garnenes Oversime 7—8 Favne under Vandbrynet, fordi de hænger i en Sejsing eller i Renser, hvor- med de er fastgjorte til »Korkebaandet« saaledes, at Garnets Over- kant bugter sig og hele Garnet derfor kommer til at hænge ret løst og ledigt i Vandet, saa meget mere, som der hverken bruges Sten eller Sænk paa Garnet undtagen ved hvert Hjørne, hvor der er to smaa Blysænke paa tilsammen 2/3 Pd. Korkebaandet hænger atter ved Hjælp af Reb paa omtrent 4 Favnes Længde fast paa den tykke rI rosse, hvorved hele Garnlænken driver, og som derfor ogsaa kaldes Drivtrossen. Selve Trossen holdes fast 3—4 Favne under Havbrynet ved Hjælp af Bøjer, som flyder oven paa og har Mærke eller Nummer for at vise hver sit Nummer i Rækken. Naar Udsættelsen er tilendebragt, ligger Kutteren paa en Maade tøjret til den dybt nede i Søen hængende Garnlænke. Man har udreg- net, at dersom der er 100 Garn i Lænken og dersom disse har det største Masketal, nemlig 750 i Længden og 350 i Dybden, saa er