Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring
Forfatter: Arthur Feddersen
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 394
UDK: 55146
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
344
hele Garnvæggens Masketal 26 250 000. Gik Silden rigtig tæt, saa
vilde der, »selv om kun hveranden Maske paa den mindste Garn-
lænke« fangede en Sild, kunne fanges omtrent 13 000 Tdr. Sild ad
Gangen (1 Td. Sild regnet til 700 Stkr.). Skete dette, vilde man
dog ikke faa en eneste Sild, fordi Garnene vilde briste, da Bøjerne
ikke kunde bære en saadan Sildemasse. Selv om der kun faaes 1
Sild for hvert Tusende Masker, er Fangsten saa stor, at det er
vanskeligt at bjærge den ombord.
Langs Frankrigs og Portugals Atlanterhavskyster og i Middel-
havet træffer man egentlig kun to Storfiskerier, som er ejendomme-
lige; nemlig Sardin- og Thunfiskefangsten.
Sardin fa ngsten, som til visse Perioder er af den største
Vigtighed, falder paa den franske Vestkyst fra Bretagne sydefter,
især fra Loireflodens Munding til Morbihan-Bugten. Fisketiden er
fra Juni til Udgangen af September, sjældent senere. Det er et
stort Baadetal, som deltager i denne Fangst uden for den franske
Kyst. Til Eksempel kan nævnes, at alene Byen Douarnenez i 1879
sendte i Handelen over 5 Miil. Pund Sardiner. Man kan regne,
at omkring 30 000 Fiskere driver dette Fiskeri og at næsten lige
saa mange Mennesker er sysselsatte med at tilvirke Fisken til
Handelsvare.
Saasnart Fartøjet er naaet til Fiskepladsen, der ligesom ved
Sildefiskeriet giver sig tilkende ved hidlokkede Fugle og ved flere
andre »Syner«, kastes"Garnet ud (Fig. 195). Hovedsagen er, at
Garnet kommer til at ligge godt, enten det nu er et Nedgarn eller
Drivgarn eller Vaad. Men der er det særlige ved Sardinfangsten,
at man ved den bruger Lokkemad for at faa Fisken til at løbe i
Maskerne paa de fine Nedgarn, som ikke er stenede og som hæn-
ger løse i Vandet.
Efter at Fiskeren efter sit Skøn har naaet den for Fangsten
bedste Plads, stryger han Sejlene, lægger Masterne og bringer Roret
ombord. Baadens Mandskab griber dernæst Aarerne og staaende
holder de med disse Baadene fra at drive paa Garnene. Lang-
somt roer man frem efter saaledes, at Garnet, som udlægges fra
Bagstavnen, stedse kan holdes udspændt og staa lodret i Vandet.
Forinden det første Garn sænkes i Havet, blotter efter gammel Skik
den ægte Bretagner Hovedet. Baadens Fører, som staar op agter