Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

Forfatter: Arthur Feddersen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 394

UDK: 55146

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 436 Forrige Næste
344 hele Garnvæggens Masketal 26 250 000. Gik Silden rigtig tæt, saa vilde der, »selv om kun hveranden Maske paa den mindste Garn- lænke« fangede en Sild, kunne fanges omtrent 13 000 Tdr. Sild ad Gangen (1 Td. Sild regnet til 700 Stkr.). Skete dette, vilde man dog ikke faa en eneste Sild, fordi Garnene vilde briste, da Bøjerne ikke kunde bære en saadan Sildemasse. Selv om der kun faaes 1 Sild for hvert Tusende Masker, er Fangsten saa stor, at det er vanskeligt at bjærge den ombord. Langs Frankrigs og Portugals Atlanterhavskyster og i Middel- havet træffer man egentlig kun to Storfiskerier, som er ejendomme- lige; nemlig Sardin- og Thunfiskefangsten. Sardin fa ngsten, som til visse Perioder er af den største Vigtighed, falder paa den franske Vestkyst fra Bretagne sydefter, især fra Loireflodens Munding til Morbihan-Bugten. Fisketiden er fra Juni til Udgangen af September, sjældent senere. Det er et stort Baadetal, som deltager i denne Fangst uden for den franske Kyst. Til Eksempel kan nævnes, at alene Byen Douarnenez i 1879 sendte i Handelen over 5 Miil. Pund Sardiner. Man kan regne, at omkring 30 000 Fiskere driver dette Fiskeri og at næsten lige saa mange Mennesker er sysselsatte med at tilvirke Fisken til Handelsvare. Saasnart Fartøjet er naaet til Fiskepladsen, der ligesom ved Sildefiskeriet giver sig tilkende ved hidlokkede Fugle og ved flere andre »Syner«, kastes"Garnet ud (Fig. 195). Hovedsagen er, at Garnet kommer til at ligge godt, enten det nu er et Nedgarn eller Drivgarn eller Vaad. Men der er det særlige ved Sardinfangsten, at man ved den bruger Lokkemad for at faa Fisken til at løbe i Maskerne paa de fine Nedgarn, som ikke er stenede og som hæn- ger løse i Vandet. Efter at Fiskeren efter sit Skøn har naaet den for Fangsten bedste Plads, stryger han Sejlene, lægger Masterne og bringer Roret ombord. Baadens Mandskab griber dernæst Aarerne og staaende holder de med disse Baadene fra at drive paa Garnene. Lang- somt roer man frem efter saaledes, at Garnet, som udlægges fra Bagstavnen, stedse kan holdes udspændt og staa lodret i Vandet. Forinden det første Garn sænkes i Havet, blotter efter gammel Skik den ægte Bretagner Hovedet. Baadens Fører, som staar op agter