Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

345 i Baaden, har en Balje med i Vand udrørt og med Sand blandet Torskerogn ved sin Side, og han strør nu denne Lokkemad til begge Sider af Garnet. I Førstningen strør han kun sparsomt og med Afbrydelser for at lokke Fisken til at komme op i Vandbrynet, for »at rejse den«, som det kaldes. Flere Tegn siger Fiskeren, naar dette sker, især om Maagerne slaar ned og dypper Næbet i Van- det. I Almindelighed rejser Sardinen sig, saa snart den mærker Lok- kemaden, men er den saa i Vandbrynet, blandes ikke længer med Sand, men Rognen strøes ublandet ud, rigtignok med Afbrydelser, idet Fig. 195. Franske Sardinfiskere. Føreren af og til nøjes med at udkaste en Skefuld Vand, hvis Plask paa Vandet narrer Sardinen og faar den til »at arbejde«. Torske- rognen er nemlig dyr, og det gælder om at være sparsom med den. Del er vanskeligt at skildre Sardinstiniens Gang, naar den styrter sig over denne Lokkemad, som den tager saa graadigt. Aldrig saa snart ser Fisken Lokkemadens Sky i Bølgerne, før Slimen farer frem i en tæt, flere Alen bred Klynge. Saa spredes den lille Hær, men Jokkes atter ved en ny Udkastning af Rogn til at samle sig; Fiskene kommer, flygter, krydser mellem hverandre i alle Retninger og i al deres Ivrighed for at snappe de yndede Rogn korn jager de paa Arthur Feddersen: Havet.