Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

349 guens andre Kamre omtrent 400 Fanger, saa at den hele Værdi reg- nedes at være for omkring 144 000 Pd. Thunfisk over 30 000 Kroner. Forinden vi afslutter Afsnittet om Fiskenes Fangst, er det næ- sten nødvendigt til, om ikke en Fuldstændiggørelse, saa dog til en Alslutning af Æmnet, i nogle faa Linjer at nævne lidt om Fiske- riets Udøvelse ved del store russiske Riges Kyster. For Resten er det ikke Havfiskeriet, som i Rusland er det vigtigste; de store Flo- der og Indhave yder den langt overvejende Del af Fangsten. Dr. O. A. Grimm opgiver saaledes, at det kaspiske Bassin, Indsøer og Floder tilsammen, yder 83 pCt. af Totaludbyttet. I Rusland har Fiskefangst og Jagt en langt større Vigtighed end i andre evropæi- ske Stater. Ruslands Historie stadfæster dette. »Ganske afset fra«, skriver den russiske Förfaller J. 1). Kusnetzow, »at i Rusland, Fig. 197. Fangsten af Havsmælt paa Hvide Havet. som i andre Lande, Vandvejene har vejledet de nomadiserende Folkestammers Vandring, har deres Fiskerigdom tit fremkaldt en voksende Bosættelse«. Ad Vandvejene førtes Folkene mod Havet, og det var da ligefrem, al man paa dette brugte de Fiskemaader, som var kendte fra de tærske Vande. Paa det kaspiske Hav og paa mange andre russiske Vande spiller Fiskeri fra Is en stor Rolle, og det er sandsynligt, at baade Vaaddragning og bildende Garns Brug under Isen er fra Indlandet bragt ud til Hvide Havet. Som Eksempel paa Fangst under Is kan tjene Smæltfiskeriet paa Hvide Havet. Det udøves fra Oktober til midt i December paa Dybder uden for Flodmundingerne. Gar- net er el tredobbelt Posegarn (»Botåljnitzy«), som er 20 Favne langt og 284 cm. dybt. Hver Fisker stiller 5—10 Garn i lige Linje, det ene efter det andet. Hver Dag røgtes Garnene, men de flyttes ikke fra den Plads, de har faaet, til en anden. Ved Hjælp af Tampe (z, i Fig. 197), holdes Garnene strakte, og ved Tværpinde, der ligger