Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

348 ker over en Kilometer og som kaldes Madraguens »Hale«. Den skal naa ud til en Dybde af omtrent firti Meter, før man kan ind- rette det egentlige Fangeredskab, som skal staa paralelt med Kysten og som danner en Slags Gaard, der atter ved Garnvægge deles i Kamre, for det meste i fire. Det sidste Kammer, Dødskammeret, har ikke alene Garnvægge, men ogsaa dets Bund udgøres af Nætværk. Det andet Kammer (Izolette) udgaar fra det Punkt, hvor Halen mø- der Madraguen. Hele Redsbabet staar lodret i Havet, og holdes op- efter ved Hjælp af Korkflaad eller ved Smaatønder, nedefter ved en vældig Stenvægt, og endelig sikrer stærke Ankere det hele, ti Bøl- gerne maa ingen Virkning have paa Madraguen. Den hele Garn- bygning koster mange Penge og kræver stort Mandskab; den kan derfor kun gennemføres ved Fællesskab mellem Fiskerne. Thunfiskene kommer i sluttet Trop, følgende Kysten, som deres Vane er, og hvor man altsaa har opstillet en Madrague, vil Fiskene standses af dens »Hale«, følge denne, ligesom f. Eks. Silden hos os følger Bundgarnets Rad, og de trænger da til sidst ind i det Kam- mer, som hedder Izolette. Men saa snart der bliver Trængsel i dette Kammer, trykkes den løst hængende Garnvæg, som adskiller Kammeret fra det følgende, til Side, og Fiskene trænger videre frem fra Kammer til Kammer, saa mange der nu er. Desuden sørger Fi- skerne, som i tvende Baade passer paa Fiskene, ved fra oven at sænke Spærregarn bag de i Kamrene indtrængte Fiske at drive dem frem. Skønner sluttelig Fiskernes Formand, at hele Fiskeflokken staar i Dødskammeret, lukker man hurtigt Indgangen lil delle ved at hæve en Garnvæg, som har ligget paa Madraguens Bundstykke. Saa iler Baade til Dødskammerets Indgang, drager dens Garn væg sammen, hæver Madraguens Bundslykke, og Myrderiet begynder. Forgæves søger Thunfiskene at værge sig eller at undvige; de harpuneres eller stikkes efterhaanden. som de ved Garnets Hævning kommer nær Overfladen, og Havet farves snart af deres Blod. Madraguens Tømning, mens Garnvæggen el’ nær ved at sprænges under den vældige Byrde, skildres af alle, som har overværet delte Fiskeri, med de stærkeste Farver. ' Det er derfor ikke til at undres over, at Tømningen af en Madrague er et Skue, som hidlokker Alverden. Den navnkundige franske Naturkyndige de Quatrefages var en Gang saa heldig at overvære en Madragues Tømning. Han skil- drer den livligt og for at vise Værdien af en saadan Fangst nævner han, at der ved den harpuneredes 554 Thunfiske, hvis Vægt stykke- vis var i Tværmaal 160 Pd. Men desuden stod der endnu i Madra-